32 22 25 44 - Er det spam eller salg?

“32 22 25 44” - kender du det dunkende ubehag, når et ukendt nummer blinker på skærmen, og du ikke aner, om det er chefen, bedstemor eller endnu en snedig svindler? Du er langt fra alene. I de seneste måneder har netop denne talkode været centrum for hundredevis af frustrationer, tvivl og dårlig mavefornemmelse hos danskere landet over.

Telefonen ringer i tide og utide … Du svarer - eller lader være - men hvad gemmer sig egentlig bag opkaldet? Er det blot aggressiv telemarketing, en velmenende indsamling, eller er vi ude i decideret digital bandit-business?

I denne guide dykker vi ned i de mest rapporterede mønstre, afslører de klassiske svindeltricks og giver dig konkrete råd til, hvordan du beskytter dig og dine data. Læs med, før telefonen ringer igen!

Hvem ringer, og hvad siger de? Typiske kendetegn

Det, der får 32 22 25 44 til at stikke ud, er den næsten skabelonagtige måde opkaldene udføres på. Modtageren hører typisk en Stemmen kan virke overraskende neutral og monoton, hvilket får mange til at mistænke, at der er tale om et forudindspillet eller AI-genereret lydspor. Ofte brydes forbindelsen, så snart du svarer eller stiller et kritisk spørgsmål, og få minutter senere kommer et nyt opkald - sommetider med et næsten identisk nummer, men med ét eller to ændrede slutcifre.

Følgende kendetegn går igen i de fleste rapporterede tilfælde:

1. Ukendte numre: Ingen relation til modtageren, og nummeret kan ikke findes i offentlige databaser.
2. Mandlige navne & falsk autoritet: “Jan fra UNICEF” eller “Betjent Christoffer” bruges til at skabe hurtig tillid.
3. Robot-/AI-præg: Ensartet tempo, manglende naturlige pauser og evnen til at ignorere dine afbrydelser.
4. Hyppige gentagelser: Flere opkald på en enkelt dag, eller med få dages mellemrum.
5. Drop-calls: Lægger på, så snart du tager røret - sandsynligt formål er at bekræfte, at nummeret er aktivt.
6. Sene tidspunkter: Opkald efter kl. 20 eller tidligt om morgenen, hvor din vagtsomhed kan være lavere.
7. Variérede slutcifre: 32 22 25 44 bliver til 32 22 25 45 osv. for at omgå blokering og filtrering.

Er det spam, salg eller svindel?

Størstedelen af de indberettede opkald fra 32 22 25 44 og talmæssigt nært beslægtede numre matcher klassiske mønstre for social engineering snarere end regulær telemarketing. Svindleren starter ofte med at præsentere sig som en kendt velgørenhedsorganisation, et offentligt organ eller ligefrem politiet for at skabe autoritet og tillid. Derefter kommer der en hurtig tale om en “takke­gave”, en faktura til en påstået donation eller et ønske om “verificering” af dine person- eller betalingsoplysninger. Intet af dette følges af den lovpligtige information om fortrydelsesret, firmadata eller tydelig indsamlingstilladelse, som et lovligt salgsopkald skal indeholde. Allerede her bevæger vi os væk fra almindeligt salg og ind i et risikoområde præget af bedrageri.

Der er en række røde flag, som tydeligt peger mod spam eller svindel:

• Uopfordrede donationer eller “takkegaver”, hvor du skal bekræfte kort- eller kontooplysninger.
• Udnyttelse af myndigheders eller velgørenheders navne uden dokumentation eller mulighed for kontrolopringning.
• Robotiske eller forprogrammerede stemmer, som beder dig taste oplysninger - et klassisk phishing-greb.
• Hyppige gentagne opkald fra numre, hvor de sidste cifre løbende ændres for at omgå blokering.
• Manglende reel dialog om et konkret produkt eller en aftale; fokus ligger udelukkende på, at du skal “bekræfte” noget.

Samlet set peger alt på, at 32 22 25 44-opkaldene er vedvarende spam og potentielt svindel. Der er hverken gennemsigtighed, lovpligtig købsinformation eller mulighed for tryg verificering. Vores anbefaling er derfor klar: Behandl opkaldet som et bedrageriforsøg, læg røret på, og del aldrig personlige eller finansielle oplysninger.

Hvad gør du, hvis du tager telefonen?

Det vigtigste er at afbryde kontakten så hurtigt, men høfligt, som muligt. Sig for eksempel: “Undskyld, jeg er ikke interesseret”, og læg derefter røret på. Jo kortere samtalen er, jo færre chancer har den anden part for at presse dig eller fiske efter detaljer. Husk: ingen seriøse organisationer vil bede om personlige koder, CPR-nummer eller betalingsoplysninger uopfordret.

• Del aldrig kort-, NemID-/MitID- eller bankoplysninger.
• Undlad at trykke på taster, hvis opkaldet er styret af en robotmenu - det kan bekræfte, at nummeret er aktivt.
• Ring ikke tilbage til nummeret; svindlere kan bruge tilbagekald til at verificere eller viderestille til dyre betalingstjenester.
• Bekræft ikke følsomme data som adresse, fødselsdato eller arbejdsgiver.
• Notér dato, klokkeslæt, nummer og kort indhold, hvis du overvejer anmeldelse - det gør det lettere for politi og teleselskab at spore mønstre.

Har du allerede udleveret oplysninger, så handl straks: kontakt din bank og få spærret kort eller konti, lås MitID via supporten på 33 98 00 10, og overvej at aktivere midlertidige spærringer for betalinger. Gem al kommunikation - sms’er, opkaldslog og skærmbilleder - som dokumentation, hvis sagen skal anmeldes. Jo hurtigere du reagerer, desto større er chancen for at begrænse tabet.

Forebyg flere forstyrrelser

Den hurtigste måde at dæmpe de gentagne opkald er at blokere selve nummeret og de nært beslægtede varianter. De fleste svindlere skifter kun et par cifre bagerst, så en konsekvent blokering kan holde dem ude længe nok til, at de går videre til andre mål. Sådan gør du på få sekunder:

• iPhone: Åbn Seneste opkald → tryk ℹ️ ved siden af nummeret → vælg “Blokér denne opkalder”.
• Android: Åbn Telefon → vælg nummeret → “Flere” eller ⋮ → “Bloker/reportér spam”.
• Læg “mønster-blokering” ind: Visse sikkerhedsapps (fx Truecaller eller Hiya) kan automatisk blokere numre, der starter med samme præfiks (f.eks. +45 32 22 25**).

Udnyt også de indbyggede anti-spam-funktioner og stilletider, så telefonen ikke vibrerer konstant:

• Stil ukendte opkaldere (iOS) eller Filtrér spamopkald (Android): Lader kun kontakter ringe igennem - resten sendes direkte til telefonsvarer.
• “Forstyr ikke” i nattetimerne: Indstil et tidsrum (fx 21-07), hvor kun dine favoritter eller gentagne nødopkald slipper igennem.
• Operatør-spamfilter: Flere teleselskaber (TDC, Telia, 3, mv.) tilbyder gratis eller billige filtre, som stopper kendte svindelnumre før de når din mobil.

Som ekstra sikring kan du lade voicemail være første forsvarslinje og holde øje med om svindlere forsøger at maskere sig som lokale numre - den såkaldte spoofing-teknik. Disse råd gør det sværere for dem at trænge igennem:

• Send ukendte opkald direkte til svarer: Autoresponsen skræmmer ofte automatiske dialere væk.
• Lyt altid kritisk: Efterladte beskeder med “autoriseret betaling” eller “værdikupon” er næsten altid phishing.
• Genkend falsk lokalt præfiks: Et nummer, der ligner dit eget (fx samme første seks cifre), er et klassisk spoof-signal - ring aldrig tilbage.

Anmeldelse og hjælp i Danmark

Når du har mistanke om bedrageri eller har modtaget et svindelopkald, bør du først og fremmest Anmelde hændelsen til politiet. Er der ingen akut fare, ringer du på 114 (døgnåbent) eller udfylder den digitale anmeldelsesformular på politi.dk. Jo flere detaljer du kan give - fx dato, klokkeslæt, nummer, hvad der blev sagt, og om der blev krævet oplysninger eller penge - desto større er chancen for, at opkaldene kan spores og stoppes.

Dernæst kan du hjælpe andre ved at indrapportere nummeret flere steder:

• SikkerDigital.dk - statens fælles portal for digitale trusler, hvor du kan indsende tip om phishing, smishing og vishing.
• Appen Mit Digitale Selvforsvar (gratis i App Store og Google Play) - her deler brugere og myndigheder aktuelle svindelnumre, så advarsler spredes hurtigt.
• Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden, hvis opkaldet også bryder markedsføringsloven (uønsket telefonsalg).

Afslutningsvis bør du kontakte dit teleselskab og bede dem blokere eller markere nummeret i deres spamfiltre. Har du allerede udleveret oplysninger eller gennemført en betaling, skal du omgående:

1. Ringe til din bank og spærre kort/konti.
2. Kontakt MitID-support på 33 98 00 10, hvis legitimation kan være kompromitteret.
3. Gem al dokumentation (SMS, opkaldslog, optagelser) og følg politiets vejledning om eventuel erstatning eller identitetssikring.