Guides til Film krydsord

Når en krydsordsskaber slynger ordet “film” ud, er det langt fra sikkert, at der hentydes til selve værket på lærredet. I den klassiske betydning som kunstværk eller medie kan løsningen dække alt fra kortfilm og spillefilm til old-school stumfilm. I genreretningen optræder også gyser, drama, action og dokumentar. Kig efter nøgleord som “genre”, “værk”, “produktion” eller “titlen på en Oscarvinder” - så er svaret ofte et medieord på 4-10 bogstaver.

• Eksempler 3-5 bogstaver: bio, epos
• Eksempler 6-8 bogstaver: krimi, kortfilm

Ledetråden kan i stedet pege på stedet, hvor du ser filmen. Her er især de ultrakorte svar populære: bio (3), kino (4) eller det mere sjældne kinosal (7). Dukkede “rækker”, “lærred”, “popcorn” eller “premiere” op i teksten? Så grav i biograf-terminologien før du kaster dig over selve værket.

• Stedord: bio, kino, biograf
• Inventar: lærred, kulisse

“Film” kan også referere til det fysiske materiale eller format, som billedsiden ligger på. Her gemmer løsningerne sig ofte i krydsord med beskrivelser som “rulle”, “bånd” eller “gammel teknik”.

Endelig bruges “film” hyppigt i en helt anden, overført betydning: et tyndt lag eller en hinde på en overflade. Her kommer svar som slør, hinde, belægning eller overtræk i spil. Husk også de relaterede ordklasser - filme (at optage), filmet (kort tillægsform) og adjektiverne filmatisk eller filmisk. Et enkelt skift i ordklasse kan være hele nøglen til at få brikkerne til at falde på plads i krydsordet.

De helt korte krydsordsløsninger på kun tre-fire bogstaver er eftertragtede, fordi de kan låse store områder af diagrammet op. Når stikordet er “film”, gælder det om at tænke både i selve mediet, stednavne og den mere tekniske betydning som “tynd hinde”.

Standard­listen over trebogstavs-svar - dem, der oftest dukker op, er:

• lag - et tyndt lag eller hinde af fx støv eller fedt.
• bio - den moderne forkortelse for biograf.
• dvd - det digitale disc-format (ofte skrevet med små bogstaver).
• vhs - ældre videokassette­format, stadig populært i krydsord.

Når opgaven kræver fire bogstaver, vokser udvalget, og det bliver vigtigt at kende forskellige betydningslag:

• kino - det lidt ældre lånord for biograf.
• epos - et større fortællende værk, brugt her som synonym for en filmfortælling.
• slør - et tyndt, halv­tæt lag, fx kondensslør på en rude.
• bånd - henviser til magnet­bånd til optagelser.
• plak - forkortelse for plakatfilm (oftest i krydsord med alternative stavemåder).

Et godt trick er at spørge sig selv: Er det et materiale, et sted, et format eller et litterært værk? Ordene ovenfor dækker alle fire vinkler, så chancen for, at ét af dem passer, er høj - især når du allerede har et par krydsbogstaver.

Husk til sidst at holde øje med stavemåder: krydsord kan kræve små bogstaver (dvd, vhs), ældre former (kino) eller sjældne kortformer (plak). Brug krydsene til at afgøre, om vokalerne skal stå i midten (bånd) eller i enden (slør), og du har hurtigt styr på de ultrakorte film­svar.

Fem bogstaver er et “sweet spot” i krydsord: langt nok til at afsløre unikke bogstav­mønstre, men kort nok til at forfatteren kan skjule flere betydninger. Når ledetråden blot siger “film”, er det derfor ofte en af disse kompakte løsninger der passer - de står nemlig på skille­linjen mellem materialebetydning og kulturbegreb.

Tyndt lag-betydningen dukker hyppigt op med ord, der beskriver en fysisk overflade:

• HINDE - et yderst tyndt lag, f.eks. på et øje eller en væske.
• FOLIE - metallisk eller plastisk belægning; bruges også om køkkenfilm.
• SKIND - kan referere til den fine hinde på mælk eller et stykke læder.

Medie- og udstyrsbetydningen giver andre fembogstavers muligheder:

• RULLE - filmrulle; selve spolen af celluloid.
• SPOLE - holderen filmen vikles på (og et verbum: at spole).
• DRAMA og GYSER - genreangivelser, hvis ledetråden peger på indhold frem for materiale.

Når du står med mønstre som _I_D_ eller _O_I_, så tænk først på vokalerne: ét enkelt kryds kan skille HINDE fra RULLE. Kig også efter konsonant­kombinationer som SP- eller endelsen -ER, der ofte signalerer genrer (“gyser”) eller redskaber (“spole”).

Husk, at krydsordsforfatteren kan skjule betydningen i neutrale ledetråde som “tynd film” (giver HINDE eller FOLIE) eller “film i biografen” (giver DRAMA eller GYSER). Test derfor altid begge “spor” - overflade og underholdning - før du låser svaret.

Når du rammer de eftertragtede 6-7 bogstaver, bliver hvert kryds afgørende, fordi mulighederne er mange, men pladserne få. Her gælder det om at afgøre, om ledetråden bruger film i betydningen medie, sted, udstyr eller måske en helt tredje - den figurative. En kryptisk ledetråd som “tynd film på glasset” vil sjældent pege på biograf, men snarere på membran eller negativ, mens “går du i film?” kan lægge op til stedbetegnelsen biograf.

Typiske seks- og syv-bogstavers løsninger fordeler sig i tre hovedkategorier:

1. Udstyr/teknik: kamera, negativ, membran
2. Genre/indhold: action, krimi
3. Sted/scenografi: biograf, kulisse

Er mønsteret for eksempel K---A-, og du ved, at ledetråden handler om “optager film”, falder kamera pænt på plads. Omvendt vil kryds som --A--N sammen med en ledetråd á la “nervespændt film” lede tanken over på genren krimi eller action. Kig også efter bogstavgrupper som -graf (biograf) eller -isse (kulisse), som hurtigt indsnævrer feltet.

Husk de drilske bøjninger: “kulisser” passer pludselig ikke, hvis opgaven kræver ental; og “filmisk” (7 bogstaver) er en adjektivisk joker, når ledetråden spørger efter “som har med film at gøre”. Vær heller ikke bange for import-ord - mange danske krydsord accepterer den engelske stavemåde action, selv om vi også bruger “aktion” i andre sammenhænge.

Har du mere end otte tomme felter at arbejde med, er chancen stor for, at krydsordsmageren går efter de mere præcise filmtermer. De længste løsninger dukker især op i to hovedkategorier: selve værket/mediet (kortfilm, spillefilm, tegnefilm, dokumentar, stumfilm) og det fysiske format eller materialet (celluloid, strimmel, belægning, overtræk). Kig først på ledetrådens ordvalg - nævnes “genre”, “lyd”, “animation” eller “materiale”, har du en klar pejling.

Nedenfor er de mest almindelige bud grupperet efter betydning, så du hurtigt kan matche mod de bogstaver, du allerede kender:

Bemærk, at nogle ord kan trække på flere betydnings­lag. Strimmel dækker både den fysiske filmrulle i biografmaskinen og et figurativt “klip” af noget længere. Tilsvarende kan overtræk fungere som en egentlig belægning eller som et billedligt lag - fx “et fedtet overtræk”. Matador-effekten er værd at huske: et tilsyneladende entydigt ord kan gemme på flere vidt forskellige referencer.

Når du sidder fast, så brug teknikken “ryd midten - lås enderne”: har du fx _ _ R _ F I L M, er det næsten altid kortfilm; har du C E L L _ L O _ D, peger de to l’er og de to o’er direkte på celluloid. Hold også øje med typiske endelser som “-film”, “-ning” og “-ar”, og vær ikke bange for at afprøve flertal eller bestemt form, hvis intet andet passer.

“Film” er et sandt krydsordskamelon: som substantiv kan det både henvise til selve kunstværket (en film i biografen), til en fysisk strimmel af celluloid, til et ultratyndt lag på en overflade - eller til det sted, hvor vi ser værket (bio/kino). Skrivemåden ændrer sig heller ikke, hvis ordet skifter ordklasse og bliver til verbet at filme. Derfor kan én og samme ledetråd dække over vidt forskellige løsninger, præcis som “Matador” både kan være tv-serie, brætspil og tyrefægter.

Når du står med ubesvarede felter, så læg filmluppen på følgende fem hovedbetydninger - og supplér med beslægtede ord, forkortelser eller genrer:

• Medie/titel: kortfilm, epos, western, drama, gyser.
• Stedet: bio, kino, biograf, drive-in.
• Tyndt lag: hinde, slør, belægning, overtræk.
• Udstyr/teknik: kamera, spole, rulle, objektiv.
• Handling (verbum): filme, optage, skyde (film), klippe.

Husk også bøjnings- og afledningsformen: filmen, filmer, filmene kan redde dig, hvis slutbogstavet driller, mens adjektiver som filmisk og filmatisk somme tider er nøglen i tematiske krydsord. Slår de korte løsninger ikke til, så test alternative endelser (-film, -graf, -ing) og tænk i overførte billeder - måske gemmer svaret sig i en usynlig slør af støv eller et nostalgisk kino fra gamle dage.

Når et krydsord begynder at drille, er første skridt altid at låse vokaler og konsonanter med de krydsende ord. Har du f.eks. F‒L‒M på plads, ved du, at der sandsynligvis kun mangler én vokal - i - men krydset kan afsløre overraskelser som flim (gammel stavemåde for “flimren”) eller film i bestemt form filmen. Brug også konsonantmønstre: kombinationer som ND peger på bånd, mens SK ofte dukker op i skind eller mask (engelsk lån for “maske” i SFX-sammenhæng).

Tjek altid om opgavesættet accepterer forkortelser. Mange danske krydsord markerer dem med “fork.” eller en parentes, men det er ikke en garanti. Får du fire ruder med _ _ _ _, kan løsningen lige så vel være DVD (3) som kino (4). Andre hyppige mediereduktioner er:

• VHS - analog videokassette
• 3D - tredimensionel visning
• HD - high definition

Hold øje med låneord og ældre former, især dem der stadig spøger i filmverdenen. Krydsord laver gerne retro-referencer som kino (biograf), epos (langfilm) eller revy (kabaretfilm). Det samme gælder multifunktionelle ord: matador kan være en tv-serie, et brætspil og en tyrefægter - så har du otte bogstaver og tvivl om betydningen, er det værd at teste.

Til sidst kan du filtrere mulighederne ved at kigge på endelser og sammensætninger. Ser du “-film” i ledetråden, er løsningen ofte et sammensat ord: kortfilm, tegnefilm, spillefilm. Slutter mønsteret på “-graf”, ligger kamera eller fotograf lige for, mens “-ing” kan pege mod belægning, optagning eller overtrækning. Brug disse suffixer som en hurtig “filterfunktion”, der skærer feltet ned til de mest logiske svar.