Hvem står bag 88 18 46 65?

Ringer telefonen - igen - fra 88 18 46 65, og når du endelig tager den, er der enten tavshed eller en venlig stemme, der vil “stille et hurtigt spørgsmål”?

Du er langt fra den eneste, der undrer sig. På rekordtid er nummeret blevet et af landets mest omtalte i diverse Facebook-grupper, Trustpilot-tråde og online telefonregistre. Er det endnu et aggressivt callcenter, en legitim spørgeskemaundersøgelse fra Epinion - eller noget helt tredje? Og hvorfor ringer de typisk om aftenen, flere gange i træk, selv hvis du står på Robinsonlisten?

I denne artikel dykker vi ned i historikken bag 88 18 46 65, kortlægger mønstrene i opkaldene og gennemgår de regler, som både telemarketingselskaber og analysebureauer er forpligtet til at overholde. Til sidst får du en praktisk tjekliste, så du kan tage kontrollen tilbage - uanset om du vælger at svare, blokere eller indberette.

Sæt dig godt til rette, og få det fulde overblik, før telefonen ringer næste gang.

Kort svar: Hvem står bag 88 18 46 65?

Nummeret 88 18 46 65 dukker oftest op i forbindelse med telefon­undersøgelser og kaldes flere steder for Epinions «standard­nummer». Der er dog ingen offentlig database, der entydigt knytter det til én bestemt aktør, og brugernes beretninger peger på flere mulige scenarier:

1. Telefonundersøgelser fra Epinion (mest sandsynligt)
   • Flest rapporter handler om politiske målinger («Hvilket parti vil du stemme på til næste valg?») eller kundetilfredshed for bl.a. Radius, DSB og kommuner.
   • Nogle modtager endda en SMS med afsendernavnet Epinion kort før eller efter opkaldet.
2. Salg/telemarketing fra et eksternt callcenter
   • Enkelte beskriver deciderede salgspitches (el-aftaler, bredbånd, forsikring).
   • Her kan der være tale om, at callcentret genbruger et tidligere Epinion-nummer eller laver spoofing (forfalsket nummer­visning).
3. Potentielle «udgiv-sig-for»-opkald
   • Få brugere melder om, at opkalderen giver sig ud for myndigheder (f.eks. kommunen) eller energiselskaber.
   • Disse opkald kan være phishing eller simpel vildledning for at indsamle data.

Der er altså ikke ét definitivt svar, men den røde tråd er, at der sandsynligvis står et eksternt callcenter bag - ofte på vegne af Epinion, men muligvis også andre kunder. Husk, at nummer­spoofing og genbrug gør det vanskeligt at vide, om den person, der ringer, faktisk repræsenterer den virksomhed, de påstår. Vær derfor kritisk, del aldrig følsomme oplysninger, og brug blokering eller anmeldelse, hvis du føler dig generet.

Mønstret i opkaldene: frekvens, tidsrum og taktik

Bruger­beretningerne om 88 18 46 65 følger et ret tydeligt mønster, som kan opsummeres i tre hovedpunkter: hyppigheden, tidspunktet og den taktik der bruges til at få dig til at tage telefonen.

1. Hyppighed: Gentagne kald - Nogle gange flere på én dag

• Mange modtager flere opkald i træk, typisk med få minutters eller timers mellemrum.
• Nogle oplever en hel kaskade: ringer ét nummer, stopper, ringer fra et andet nummer (ofte med samme fornavn i displayet, f.eks. “Epinion”).
• Hører du ikke røret første gang, kan de prøve igen dagen efter - til tider i uger ad gangen, indtil du svarer eller blokerer.

2. Tidspunkt: Aftener og weekender er populære

Selv om en del opkald kommer i almindelig arbejdstid, rapporterer brugerne især aktivitet:

• Hverdagsaftener mellem kl. 17 - 21, lige når aftensmaden skal på bordet.
• Lørdag formiddag og søndag eftermiddag, hvor folk typisk har fri og derfor forventes at være hjemme.
• Nogle beskriver også opkald helt frem til kl. 22, hvilket opleves som ekstra påtrængende.

3. Taktik: Skiftende numre, sms-beskeder og “stikprøvefølelsen”

1. Flere numre i omløb
   Hvis 88 18 46 65 ikke giver pote, kan systemet ringe fra andre 88-, 70- eller 31-serier. Det gør det sværere at blokere hele kilden.
2. SMS med afsender “Epinion”
   Enkelte får en besked først - f.eks. “Hej! Vi ringer fra Epinion i dag om en kort undersøgelse.” Pointen er at give opkaldet en mere officiel klang.
3. Kort stilhed efter opkaldet besvares
   Det kan virke mistænkeligt: Du siger “Hallo?”, men en automat køer dig først igennem til en medarbejder.
4. Camoufleret formål
   De fleste samtaler handler om menings- eller kundetilfredshedsundersøgelser. Men nogle brugere fortæller, at nummeret forsøger at sælge noget eller udgiver sig for at ringe “fra kommunen” eller “Radius”.

Reaktionen fra modtagerne

Summa summarum: For mange danskere fremstår 88 18 46 65 (og søstermumrene) som spam eller “nuisance calls”. Resultatet er, at flertallet ender med at aktivere telefonens indbyggede spamfilter eller manuelt blokere alle kald fra nummeret - og det er ofte den hurtigste måde at få ro på, hvis du føler dig generet.

Lovgivning og gråzoner: telemarketing, spørgeskemaer og Robinsonlisten

Mange bliver - med rette - forvirrede over, hvorfor de stadig bliver ringet op fra 88 18 46 65, selv om de er tilmeldt Robinsonlisten eller aldrig har givet samtykke til markedsføring. Nøglen ligger i, at dansk lovgivning skelner skarpt mellem salgsfremmende telemarketing og spørgeskemaundersøgelser.

Telemarketing vs. Spørgeskema - Hvad siger loven?

Callcentre kan altså lovligt ringe til dig med en meningsmåling uden dit samtykke - også selv om du står på Robinsonlisten. Bliver samtalen derimod brugt til at tilbyde et produkt eller indsamle salgsleads, skifter den juridisk karakter til markedsføring, og så kræves samtykke.

Pligt til at identificere sig - Og respektere dit “nej”

1. Tydelig identifikation: Den, der ringer, skal straks oplyse navn på virksomhed/organisation. Præsentation som “Kommunen” eller “Radius” uden at være det, er vildledende og ulovlig.
2. Frabedning: Uanset formål skal opkaldet standses, hvis du tydeligt siger, at du ikke ønsker at deltage eller vil slettes fra ringelisten. Et fortsat pres kan indberettes til Forbrugerombudsmanden.
3. Databeskyttelse (GDPR): Vælger du at deltage i en måling, skal du oplyses om formål, opbevaringsperiode og dine rettigheder (indsigt, sletning osv.).

Hvorfor ringer de alligevel?

• Nummer-genbrug eller spoofing: Epinion har tidligere benyttet 88 18 46 65, men andre aktører kan have overtaget eller efterlignet nummeret.
• Gråzoneopkald: Nogle brugere oplever, at spørgeskemaet glider over i salg - fx “Tak for din tid, må vi sende dig et uforpligtende tilbud?”. Her er grænsen overskredet.
• Tidspunkt og hyppighed: Loven fastsætter ingen præcis tidsgrænse, men aggressive gentagne opkald kan anses som urimelig handelspraksis.

Hvornår er der tale om en overtrædelse?

Du bør overveje at klage, hvis du oplever én eller flere af følgende:

• Opkaldet indeholder tilbud, rabatter eller lignende salgsbudskaber - uden at du har givet samtykke.
• Opkalderen skjuler eller fordrejer sin identitet.
• Du har klart afslået videre kontakt, men bliver fortsat ringet op.
• Personoplysninger (fx CPR, kontooplysninger) bliver efterspurgt uden saglig grund.

I sådanne tilfælde kan du:

1. Indberette hændelsen til din teleudbyder (spamrapport).
2. Anmelde sagen til Forbrugerombudsmanden (ved markedsføringsbrud) eller Datatilsynet (ved GDPR-brud).

Kort sagt: telefon­undersøgelser er som udgangspunkt lovlige, men de må ikke camouflere markedsføring, presse dig efter et klart nej eller skjule identiteten. Bliver grænserne overtrådt, er det dig - ikke callcenteret - der har loven på din side.

Hvad kan du gøre: tjekliste og værktøjer

Selv om opkaldene fra 88 18 46 65 sjældent er direkte farlige, kan de være både påtrængende og forstyrrende. Her er en praktisk tjekliste og en håndfuld værktøjer, der kan hjælpe dig med at få ro i telefonen - uanset om der er tale om en legitim spørgeskemaundersøgelse eller et mere aggressivt telemarketing-setup.

1. Svar kort - og del aldrig personlige oplysninger
   Fortæl høfligt, at du ikke ønsker at deltage, hvis du ikke er interesseret. Undgå at bekræfte CPR-nr., kontooplysninger, MitID-oplysninger eller andre følsomme data - ægte meningsmålere har aldrig brug for den slags.
2. Bed om at blive slettet fra kontaktlisten
   Seriøse bureauer skal respektere et mundtligt ønske om ikke at blive kontaktet igen. Notér dato og tidspunkt for dit krav, hvis du senere vil klage.
3. Læg på ved den mindste mistanke om udgivelse
   Lyder det som kommunen, banken eller Radius, men kan de ikke give dig et direkte, officielt tilbagekaldsnummer? Læg på med det samme.
4. Blokér nummeret - og overvej at blokere søsternumre
   På både iOS og Android kan du under opkalds- eller beskedhistorikken vælge “Bloker” eller “Føj til spam”. Hvis du fortsat oplever gentagne opkald fra samme blok, kan du blokere hele nummerserier via udbyderens selvbetjening.
5. Brug spamfiltre og opkaldsbeskyttelse
   De fleste mobilselskaber tilbyder gratis filtrering, fx TDC NET’s “Spamfilter” eller Telia Safe. Alternativt kan du installere apps som Hiya, Truecaller eller V Status, som bruger crowdsourcing til at advare om generende numre.
6. Verificér ægtheden via officielle kanaler
   Hvis de påstår at ringe fra fx Epinion eller Radius, så find selv deres officielle hjemmeside og ring tilbage til hovednummeret - aldrig det nummer, der kontaktede dig først.
7. Tjek din Robinson-tilmelding
   Er du allerede tilmeldt, men modtager stadig opkald? Gentilmeld dig eller kontroller udløbsdatoen på borger.dk. Undersøgelser betragtes dog ikke som markedsføring, så Robinsonlisten giver kun delvis beskyttelse mod netop meningsmålinger.
8. Indberet generende eller ulovlige opkald
   
   • Start hos din teleudbyder - de kan spærre og logge fremtidige forsøg.
   • Brug Forbrugerombudsmandens onlineformular, hvis du mener, reglerne for telefonsalg er brudt.
   • Kontakt politiet via politi.dk ved mistanke om svindel eller identitetstyveri.

Nyttige værktøjer i en fart

Med ovenstående værktøjer og en smule sund skepsis kan du minimere generne fra 88 18 46 65 og lignende callcenter-numre - og samtidig beskytte både din tid og dine data.