Hvilken powerbank kan hurtigoplade en bærbar?

Har du nogensinde siddet i toget mod et vigtigt kundemøde, mens batteriikonet på din bærbare langsomt, men sikkert, kravler ned i det røde felt? Eller måske har du været midt i en forelæsning, hvor noterne er vigtige - men stikkontakten er tre rækker væk og allerede optaget? Vi har alle prøvet det. Strømkrisen kommer altid på det værst tænkelige tidspunkt, og det er her en moderne powerbank med ægte hurtigopladning kan redde dagen.

I dag kan de kraftigste powerbanks levere langt mere end bare “nødhjælp”. Med USB-C Power Delivery på op til 140 W - og de første modeller helt op til 240 W - er det faktisk muligt at holde din laptop kørende, mens du arbejder, streamer eller redigerer video. Men hvilken powerbank er den rigtige til netop din bærbare? Og hvad betyder begreber som PD 3.1, EPR, PPS og e-markerede 5 A-kabler egentlig i praksis?

I denne guide fra IT Forum Danmark dykker vi ned i alt det, du skal vide, før du swiper kortet: fra definitionen af hurtigopladning og de tekniske krav til konkrete anbefalinger i 65 W-, 100 W-, 140 W- og 240 W-klassen. Undervejs får du også en praktisk tjekliste til flyregler, sikkerhed og kapacitetsberegning, så du undgår både underdimensionerede batterier og dyre fejlkøb.

Klar til at finde den powerbank, der faktisk kan følge med din bærbars strømforbrug? Så læs med - og slip for at se batteriikonet blinke rødt nogensinde igen.

Hvad betyder hurtigopladning af en bærbar – og hvornår giver det mening?

Hurtigopladning til en bærbar betyder, at en ekstern strømkilde - her powerbanken - kan levere mindst samme effekt (watt) som computeren forbruger, så batteriprocenten reelt stiger, selv mens du har videomødet kørende, kompileren suser eller Netflix streamer i baggrunden. Får din MacBook Pro fx normalt 96 W fra vægopladeren, skal powerbanken kunne levere det samme (eller mere) via én enkelt USB-C-port; ellers falder den tilbage til vedligeholdelsesladning, hvor den blot forsinker afladningen, men ikke giver et egentligt hurtigboost. Det er forskellen på at have ekstra timer til rådighed og blot købe sig lidt tid før skærmen dæmper sig.

Det ekstra skud strøm giver mening, når stikkontakten er uden for rækkevidde: på lange togture, i forelæsnings­lokalet, til kundemøder, på caféer, i lufthavnsloungen eller som nødstrøm under strømafbrydelser. I disse situationer betyder en kraftig powerbank, at du kan arbejde videre i fuld lysstyrke, redigere video eller køre tunge Excel-ark uden at skulle drosle ydeevnen ned - i stedet for kun at holde liv i systemet til notetagning. Kort sagt: Hvis du har brug for en bærbar, der opfører sig som om den sidder i væggen, kræver det en powerbank med ægte hurtigoplade-muskel, ikke bare en nødlader til telefonen.

De tekniske krav: Watt, USB-C Power Delivery og det rigtige kabel

USB-C Power Delivery (PD) er nøglen til hurtigopladning af bærbare, men der er sket meget siden de første 60 W-powerbanks kom på markedet. PD 3.0 topper ved 20 V × 5 A = 100 W, hvilket dækker de fleste ultrabooks og ældre MacBooks. Den nye PD 3.1 Extended Power Range (EPR) udvider spændingen til 28 V, 36 V og 48 V, så du kan nå 140 W, 180 W og helt op til 240 W - nok til en 16" MacBook Pro eller lette gaming-rigs. Kombinerer din powerbank også PPS (Programmable Power Supply), kan den levere mere præcise strømskridt (f.eks. 3,3-21 V i 20 mV-trin), hvilket sænker varmeudviklingen og minimerer tab. Uanset version skal én enkelt USB-C-port kunne levere hele laptop’ens nominerede watt; hvis effekten fordeles over flere porte, drosler både bank og computer ned til den laveste fællesnævner, og du risikerer afladning under belastning.

Når du bevæger dig over 100 W, skal både kabel og elektronik følge med. Sørg for et e-markeret 5 A/240 W-kabel; ellers stopper handshaket ved 3 A, og du falder tilbage til 60 W (20 V × 3 A). PD-3.1-profilerne fungerer kun, hvis både laptop og powerbank annoncerer samme spændingstrin - en bank, der kun tilbyder 28 V, kan ikke hurtigoplade en enhed, der forventer 36 V. Tjek derfor altid specifikationerne (typisk printet som 20 V⎓5 A, 28 V⎓5 A osv.) og match dem med din bærbar. Et hurtigt overblik:

• Tommelfingerregel: Kræver din oplader 65 W eller mindre, er PD 3.0 nok. Alt herover bør sikres med PD 3.1 + 5 A-kabel.
• Sidegevinst: Et EPR-kompatibelt kabel fungerer også fint til lavere effekter, så køb kun ét kvalitetskabel og slip for gættet.

Match din bærbar: Sådan læser du opladningskrav og undgår flaskehalse

Så tjekker du dit watt-behov: Start med den medfølgende oplader - på etiketten finder du typisk et felt á la “Output: 20 V ⎓ 3.25 A”. Ganges spændingen (V) og strømmen (A) får du effekten i watt: 20 V × 3,25 A ≈ 65 W. På macOS kan du også klikke  → “Om denne Mac” → “Systemrapport” → “Strøm”, hvor den viste “Wattage” er det tal, din Mac forventer. I Windows kan du køre powercfg /batteryreport eller kigge under Indstillinger → System → Strøm & batteri → Oplysninger om batteri. Skriv tallet ned - det er din målestok, når du vælger powerbank.

Tommelfingerregler for de mest udbredte modeller:
MacBook Air (M1/M2): ca. 30 W
MacBook Pro 13": 61 W • MacBook Pro 14": 67-96 W • MacBook Pro 16": op til 140 W (USB-C PD 3.1 28 V-profil)
Dell/Lenovo/HP ultrabooks: 45-65 W (nogle “performance-modeller” 90-100 W)
Gaming-laptops: 120-180 W via USB-C er stadig sjældne; de fleste kræver 180-330 W via proprietær DC-port eller ekstern strømklods.
Vælg altid en powerbank der kan levere mindst samme watt fra én port; ellers dropper maskinen enten til nødstrøm eller nægter helt at lade.

Hvis effekten ikke rækker, vil laptoppen drosle CPU/GPU-hastigheden, aflade langsomt trods tilsluttet bank, eller poppe en “Slow charger”-advarsel. En bank, der fx kun yder 45 W til en 96 W-sulten MacBook Pro, kan holde dig kørende til note-tagning, men ikke til videoredigering. Har du en ældre maskine med rundt DC-stik, findes “universal” powerbanks med 19 V DC-udgang og sæt af adapter-tips; alternativt får du brug for en lille AC-inverter (220 V stik) - men husk, at virkningsgraden her falder markant, og at flyselskaber ofte forbyder invertere over 100 Wh.

Hvilken powerbank-type skal du vælge? 65 W, 100 W, 140–200 W og 240 W-klassen

En god tommelfingerregel er, at din powerbank skal kunne levere mindst samme watt som den vægoplader, der fulgte med computeren - ellers vil den blot holde batteriniveauet stabilt i stedet for at fylde det op. 65 W-klassen dækker de fleste lette ultrabooks, MacBook Air og Chromebooks, hvor en enkelt USB-C PD-port på 20 V/3,25 A (65 W) er nok til både drift og opladning. Har du en 14-16" arbejds- eller studie-maskine, er 100 W-powerbanks det sikre valg; her er der gerne to USB-C-porte, hvoraf den ene yder fulde 100 W, mens den anden deler 60-67 W ved simultan brug. Kører du tunge projekter på en MacBook Pro 16", XPS 15/17 eller lignende, skal du kigge mod de nye 140-200 W modeller med USB-C PD 3.1 (28 V/5 A eller 36 V-profiler) - de kan holde maskinen flyvende selv under rendering. Endelig findes der niche-powerbanks i 240 W-klassen med flere højstrømsudgange eller proprietære DC-kabler til gaming-laptops; her er batteriet stort, vægten høj og flyreglerne tættest på grænsen.

Nedenstående oversigt viser typiske specifikationer, så du kan afveje antal porte, samtidig output, pass-through, vægt/størrelse og pris, før du klikker “køb”:

Købsguide og tjekliste: Kapacitet, flyregler, sikkerhed og praktiske tips

Wh vs. mAh - og hvorfor tallene snyder: Kapacitet opgives traditionelt i milliampere-timer (mAh), men når du skal sammenligne powerbanks til laptops, er watt-timer (Wh) det mest retvisende. Formlen er simpel: Wh = (mAh ÷ 1.000) × nominel spænding (typisk 3,6-3,8 V for Li-ion celler). En powerbank på 20.000 mAh @ 3,7 V svarer altså til ca. 74 Wh. Husk dog, at virkningsgraden sjældent overstiger 85 % ved høje udgangsspændinger (20 V/28 V), så den reelle energi, der når din bærbar, kan ligge 10-20 % lavere. Vælg derfor gerne 20-30 % mere kapacitet end din laptop-oplader angiver for én fuld opladning, især hvis du planlægger at bruge computeren samtidigt.

Flyregler og transport: IATA tillader frit medbragte powerbanks op til 100 Wh i håndbagagen; mellem 100 Wh og 160 Wh kræver de fleste flyselskaber forudgående godkendelse, og over 160 Wh er helt forbudt. Tjek altid dit flyselskabs politik og medbring dokumentation for kapaciteten (påtrykt eller i datablad). Pro-tip: En 26.800 mAh/99 Wh powerbank rammer loftet, men er stadig lovlig uden papirarbejde. Transportér den i et brandhæmmende pose-etui, undgå indchecket bagage, og dæk ladeportene med beskyttelseshætter for at forhindre kortslutning.

Sikkerhed, certificeringer og garanti: Kig efter officielle mærker som CE, UKCA og UL 2056. Disse indikerer test for overspænding, temperatur, stød og flammespredning. En seriøs producent annoncerer også NTC-sensors, flerlags BMS og automatisk cell‐balancering, der beskytter mod ‘thermal runaway’. Vælg kabler med E-marker-chip (5 A/240 W) for at undgå varmestik og få altid mindst 12-måneders dansk reklamationsret + gerne 18-24 måneders producentgaranti. Ved første opladning: lad enheden køre et par cyklusser uden tæppe eller taske omkring, så du kan vurdere varmeudviklingen.

Tjeklisten før køb:

• Krævet effekt: Match eller overgå laptop-opladerens Watt (fx 65 W, 100 W eller 140 W).
• PD-version: Sørg for USB-C PD 3.0 til ≤100 W og PD 3.1 EPR til 140-240 W.
• Kabeltype: 5 A/240 W E-marker-kabel ved effekter over 100 W - ellers risikerer du throttling.
• Antal porte & samtidig output: Har du brug for at lade telefon/tablet samtidig, og falder effekten pr. port så?
• Kapacitet/Wh: 60-80 Wh rækker til en ultrabook; 90-140 Wh til MacBook Pro 14-16” eller lange rejsedage.
• Kompatibilitet: Tjek producentens listeside eller brug en PD-trigger til at verficere 20 V/28 V-profiler før afrejse.