Hvor mange SATA-enheder kan man forsvarligt sætte på ét PSU-kabel?

Inden vi kan regne ud, hvor mange harddiske eller SSD’er et enkelt kabel kan klare, er det vigtigt at forstå, hvad der faktisk løber gennem ledningerne, og hvor de svage punkter sidder.

Kablets fysiske opbygning

• Ledningsdimension: De fleste nyere ATX-PSU’er bruger 18 AWG kobberledere til SATA-strøm. 18 AWG kan håndtere omtrent 7 - 10 A kontinuerligt pr. leder ved acceptable temperaturer, men dét tal er teoretisk - stik, lodninger og temperatur i kabinettet sænker den praktiske grænse.
• Daisy-chainede stik: Et SATA-kabel fra PSU’en har typisk 2-4 strømstik i en kæde. Alle stik deler de samme tre spændingsledere (3,3 V, 5 V, 12 V) samt to jordledere, så hver ekstra enhed tapper af den samme “hovedledning”.
• Kontaktflader: SATA-strømstikket har 15 ben; tre ben pr. spænding og seks jord. Flere ben reducerer modstanden, men forbindelsen er stadig oftest det svageste led, især ved dårlige eller slidte stik.

Spændingerne på sata-strøm

Hvorfor er 3,3 V ofte ubrugt? De fleste desktop-drev har ingen komponenter, der kræver 3,3 V. Nogle moderne HDD’er kan dog slukke via PWDIS-pinsen, hvis 3,3 V er til stede, hvilket kan give “døde” drev i visse kabinetledninger. Mange entusiaster taper derfor 3,3 V-ledningen, hvis de møder problemet.

Maksimal strøm pr. Leder og pr. Stik

1. Leder (18 AWG): 7-10 A teorietisk, men praktisk anbefalet 4-5 A for at holde temperaturstigningen nede og kompensere for stikmodstand.
2. SATA-stik: Specificeret til 1,5 A pr. pin. Da der er tre pin pr. spænding, er den samlede nominelle grænse ~4,5 A for 12 V eller 5 V. Det er mindre end, hvad selve ledningen kunne klare - altså er det stikket, ikke kablet, der sætter loftet.
3. PSU-siden: Mange modulære PSU’er har én dedikeret 5-pin eller 6-pin connector pr. kabel. Her er grænsen normalt 6-8 A fordelt på alle spændinger. Tjek producentens datablad for din model.

Hvad bestemmer den “sikre” grænse?

• Kabeltykkelse: Tyndere ledere (20 / 22 AWG ses i billige splittere) har højere modstand og bliver hurtigere varme.
• Stikmodstand og slid: Oxiderede eller løse kontakter øger modstanden → mere varme → risiko for smeltet plast.
• Samlet længde: Jo længere kæde, desto større spændingsfald - især kritisk på 5 V-linjen til SSD’er.
• Omgivelsestemperatur: Kabinetter uden ordentlig luftstrøm gør det sværere at aflede varme fra kabler.
• PSU-specifikationer: Nogle budget-PSU’er deler 5 V og 12 V rail med én fælles begrænsning. Ligger du tæt på maks., så fordel belastningen på flere separate kabler.

Konklusionen er, at det typisk ikke er selve kobberlederen, der brænder først, men kontakterne og splitpunkterne. Holder du strømmen pr. kabel omkring 4 A på 12 V-linjen og 3-4 A på 5 V-linjen, er du på den sikre side for et kabel med 18 AWG og kvalitetsstik. I praksis svarer det til 2-3 3,5″ harddiske eller 4-6 SSD’er pr. kabel - præcis de tommelfingerregler vi dykker ned i i næste afsnit.

Hvor mange enheder du forsvarligt kan sætte på ét SATA-kabel afhænger af hvilke enheder der er tale om, og hvornår de trækker mest strøm. Nedenfor finder du de tommelfingerregler, som erfarne systembyggere typisk følger, efterfulgt af konkrete eksempler.

Tommelfingerregler

• 3,5" mekaniske HDD’er: Maks. 2-3 diske pr. kabel.
  Små 3,5" NAS-kabinetter kører somme tider med fire diske på ét kabel, men det kræver staggered spin-up og god PSU-kvalitet.
• 2,5" SATA-SSD’er: 4-6 enheder pr. kabel er normalt uproblematisk.
  De fleste 2,5" SSD’er ligger langt under 1 A på 5 V selv ved spidsbelastning.
• Blandede opsætninger: Regn én 3,5" HDD som to 2,5" SSD’er i dit “budget”. Tre HDD’er + én SSD = max for ét kabel.
• Højstrømsenheder (pumper, riser-kort, RGB-hubs): Sæt dem aldrig på SATA-strøm, eller giv dem i det mindste deres eget ledningssæt.

Typisk strømtræk

Et standard SATA-kabel i 18 AWG må typisk føre 4,5 A pr. ledning uden at blive for varmt. Da 12 V-lederen ofte er den begrænsende faktor (især ved HDD-spin-up), giver det:

1. 2 HDD’er × 2 A ≈ 4 A - fint.
2. 3 HDD’er × 2 A ≈ 6 A - muligt, men stik og kabel kan blive varme, så fordel hellere over to kabler.
3. 6 SSD’er × 1 A (peak) ≈ 6 A på 5 V - stadig OK, fordi 5 V-linjen sjældent udnyttes fuldt ud, og peaks er ultrakorte.

Cases

Case 1 - Tre 3,5" HDD’er i et NAS:
PSU’en understøtter staggered spin-up via controlleren. Ved at starte én disk ad gangen reduceres øjeblikkelig 12 V-belastning fra ~6 A til 2 A, og alle tre diske er herefter nede på ~2 A samlet i drift. Her kan et enkelt kabel være acceptabelt, men monitorér temperatur på stik det første døgn.

Case 2 - Seks 2,5" SSD’er i et serverchassis:
SSD’er trækker primært 5 V og højest omkring 1 A i millisekunders varighed. Selvom totalsummen ligner 6 A, er den gennemsnitlige strøm under 2 A. Ét kabel med seks stik er som regel fint, forudsat at hver stikforbindelse sidder stramt.

Case 3 - To HDD’er + tre SSD’er i gaming-rig:
Spidsbelastningen på 12 V er ≈ 4 A, på 5 V ≈ 1,5 A. Det er inden for sikkerheden, men af hensyn til kabelstyring kan man vælge to kabler: et til SSD-buret foran og et til HDD-buret nederst.

Hvornår skal du dele belastningen op?

• Når summen af 12 V-spin-up-strøm overskrider 4 A.
• Når kablet bliver varmt at røre ved eller stikket misfarves.
• Når du har nok modulære udtag på PSU’en til at sprede belastningen uden rod.
• Når du bruger adaptor- eller Y-splittere: regn dem som ekstra modstand → lavere margin.

Holder du dig til ovenstående retningslinjer, er du godt dækket ind i 99 % af alle desktop- og NAS-byg.

Nedenfor finder du en samling konkrete anbefalinger, som reducerer risikoen for varmeudvikling, ustabilitet eller i værste fald kortslutning, når du strømfører dine SATA-enheder.

1. Brug ordentlige kabler & undgå billige splittere

• Originale/modulære kabler frem for ukendte Y-splittere:
  Tredjeparts-splittere er ofte lavet af 26-28 AWG ledninger og billige stik, som ikke er beregnet til kontinuerlige 12 V-strømme. Brug i stedet de kabler, der fulgte med PSU’en, eller kvalitets­splittere fra anerkendte producenter med min. 18 AWG.
• Kortere kæder er bedre: Jo færre stik pr. kabel, desto lavere samlet modstand og kontakt­tab. Begræns dig til 2-3 stik på et kabel, hvis du kan.
• Undgå ”SATA-adaptere” til Molex → SATA: De fjerner ofte 3,3 V-ledningen og bruger tyndere ledere; vær kun nødt til det, hvis du kender strømtrækket og kvaliteten af adapteren.

2. Fordel belastningen

1. Flere kabler i modulære PSU’er: Har din PSU to eller flere SATA-udgange, så del dine enheder op. F.eks. HDD 1-2 på kabel A, HDD 3 + SSD 1-2 på kabel B.
2. Hold dig fra high-current enheder på SATA: Vandkølingspumper, RGB-hubs med mange dioder og ældre 3,5" HDD-bags er bedre tjent med Molex eller direkte 4/8-pins periferi­kabler, som er specificeret til højere strøm.
3. Udnyt flere 12 V-rails (hvis din PSU har det): Flyt f.eks. mekaniske diske til 12V2 og SSD’er til 12V1. Det mindsker risikoen for, at en enkelt rail tripper OCP (Over-Current Protection).

3. Opsæt hurtig selv-diagnose

4. Fastgør og før kabler korrekt

• Brug velcro-strips eller kabelbånd, men undgå skarpe bøjninger omkring stik.
• Lad der være lidt ”slack”, så vibrationer fra HDD’er ikke trækker i forbindelserne.
• Sørg for tydelig adskillelse mellem data- og strøm­kabler, så du ikke blander dem ved service.

5. Konsulter altid psu-specifikationen før du går til grænsen

De fleste producenters datablad angiver maks. 4,5-5 A på 5 V-ledningen pr. kabel og op til 7-8 A på 12 V-ledningen. Summér dit estimerede strømtræk (især HDD-spin-up) og lad minimum 20 % sikkerheds­margin. Overvejer du mere end 3 højstrøms-HDD’er på samme kabel, er svaret næsten altid et ekstra kabel.

Husk: Strømforsyningens sikkerhedssystemer (OCP/OTP) er sidste skanse - ikke en del af designet. Forebyg hellere i kabel­planlægningen, end at du lader elektronikken lukke ned i sidste øjeblik.