Hvorfor neddrosler CPU’en i min bærbare under belastning?

---

Hvad er CPU-neddrosling, og hvordan virker det i bærbare?

CPU-neddrosling - eller “throttling” - er den automatiske proces, hvor processoren sænker sin hastighed for at holde sig inden for de grænser, producenten har sat for temperatur og effektforbrug. Hver mobil-CPU har en basefrekvens (den garanterede minimumshastighed) og en boostfrekvens (den maksimale hastighed, så længe køling og strøm tillader det). Den maksimale, gennemsnitlige varmeudvikling udtrykkes som TDP (Thermal Design Power), og moderne styringslogik måler konstant, om chippen rammer enten termisk eller elektrisk loft. Når PROCHOT (Processor Hot) når fx 95 °C, aktiveres termisk throttling, hvor kernerne straks falder i frekvens for at redde sig selv. Ligeledes findes der strømgrænser som PL1 (langtids-effektgrænse), PL2 (kort burst) og AMD’s PPT. Overskrides disse, opstår strømbegrænsende throttling, hvor CPU’en drosler, selv om temperaturen måske er under kritisk niveau. Windows’ strømstyring spiller også ind: indstillingen EPP (Energy-Performance Preference) afgør, hvor aggressivt processoren må booste, og OEM-værktøjer kan sætte endnu skrappere loft via “Silent”- eller “Battery Saver”-profiler.

Bærbare er særligt udsatte, fordi det tynde kabinet, små ventilatorer og ofte delte varmerør mellem CPU og dedikeret GPU giver langt mindre termisk masse end en stationær køler. Når både CPU og GPU belastes, stiger temperaturen hurtigt, og den samlede varme må skubbes gennem ét snævert udblæsning-areal; selv et par graders højere rumtemperatur eller en blokeret luftindtag kan derfor tippe systemet over grænsen til throttling. Samtidig er batteridrift begrænset af lavere spænding og en mere konservativ PL1-grænse for at maksimere driftstid, og mange USB-C-ladere leverer færre watt end den originale strømforsyning, hvilket igen tvinger VRM’erne til at trække i nødbremsen. Resultatet er, at laptops ofte må reducere boost-frekvensen markant - ikke fordi CPU’en ikke kan yde mere, men fordi den fysiske og elektriske ramme i den mobile formfaktor kræver det.

---

Typiske årsager til neddrosling i bærbare

Den mest udbredte årsag til, at en bærbar CPU drosler ned, er ren og skær varme. Når kølesystemet ikke kan komme af med energien hurtigt nok, rammer processoren sit termiske loft og aktiverer thermal throttling. Det kan ske, fordi:

• Støv og nullermænd har sat sig i blæserhjul og køleribber, så luften ikke kan passere.
• Luftkanaler er tilstoppede af fx et klistermærke eller et dårligt placeret kabel.
• Kølepastaen er udtørret - efter 2-3 år tørrer den originale TIM ud og mister varmeledningsevne.
• Aggressive eller fejlagtige blæserkurver holder støjniveauet nede, men temperaturen højt.
• Fælles heatpipe med GPU’en får CPU’en til at “arve” varmen fra et grafikkort, der kører fuld gas i spil.

Jo tyndere kabinet og jo mindre køleribber, desto mindre margin har maskinen, før den må sænke frekvensen for at overleve.

En anden kategori er strømbegrænsninger. Selv hvis temperaturen er fin, kan CPU’en blive bedt om at skrue ned, hvis den ikke kan få leveret nok watt:

• Underdimensioneret netadapter (f.eks. 65 W til en maskine, der kan trække 90 W) eller en USB-C PD-lader, der kun reklamerer med 20 V × 3 A = 60 W.
• Brug på batteri - BIOS sætter typisk en lavere PL1/PL2, så batteriet ikke drænes på få minutter.
• Svage eller overophedede VRM’er på bundkortet kan nå deres strøm- eller temperaturgrænse og udløse EDP Other- eller Current/VRM-throttling.

Resultatet ligner termisk throttling i praksis: clockfrekvensen dykker, men årsagen er utilstrækkelig eller ustabil strømforsyning frem for overskud af varme.

Endelig kan software og firmware være flaskehalsen. Windows’ Strømspareplan eller OEM’s “Silent Mode” kan låse EPP højt, så CPU’en aldrig booster. Ældre BIOS-versioner eller drivere kan rapportere forkerte sensorer og trigge failsafes. Mange glemmer også baggrundsprocesser: hvis Windows Update eller en antivirus-scanning kører samtidig, varierer belastningen uforudsigeligt og kan trigge burst-throttling. Kombineres det med en varm sommerdag, en bordflade der blokerer luftindtaget, og et dedikeret GPU-load, er scenen sat: den termiske budgetkage skæres for tyndt, og CPU’en tager den første - og sidste - bid ved at sænke hastigheden.

---

Diagnose: Sådan finder du flaskehalsen

1) Start med at få solide data. Installer et sensor-værktøj som HWiNFO (universelt), ThrottleStop (Intel) eller Ryzen Master (AMD) og åbn dets sensor window. Marker log-funktionen, så alle værdier skrives til en CSV-fil. Hold især øje med Core Temp, Package Power, Clock samt kolonnerne Limit Reasons - her vil felter som Therm, PL1, PL2, EDP Other eller Current skifte til YES, når CPU’en rammer en flaskehals. Sæt dernæst Windows-strømplanen til “Høj ydeevne”, luk alle unødige apps og notér rumtemperatur, så du kan sammenligne målingerne senere.

2) Kør målrettede belastningstests og sammenlign scenarier. Start med en ren CPU-test (f.eks. Cinebench R23 loop eller AIDA64 CPU) og lad den køre 10-15 minutter for at se, om klokken falder, når varme bygger sig op. Fortsæt med en kombineret CPU+GPU-test (AIDA64 FPU+GPU eller OCCT Power) for at afsløre fælles køleløsningers “heat soak”. Gentag begge tests på batteri, med en underdimensioneret oplader og med den originale strømadapter - forskelle i watt-forbrug vil hurtigt vise, om strømforsyningen er flaskehalsen. Til sidst studér logfilen: falder frekvensen i trin efter 28 s, 56 s eller 5 min., peger det på tidsbaserede PL1/PL2-grænser; ser du derimod konstante Therm YES, er det kølingen, der må opgraderes eller renses.

---

Løsninger og forebyggelse

Start med det fysiske kølesystem: En grundig rengøring af blæser, heatsink og luftkanaler fjerner støv, som ellers fungerer som en varm dyne omkring køleribberne. Har maskinen nogle år på bagen, kan ny kølepasta mellem CPU/GPU og køleplade sænke temperaturerne med flere grader; på modeller med delt kølerør hjælper også friske termiske pads til VRAM og strømfaser. Hæv bagkanten af den bærbare 1-2 cm eller brug en aktiv kølepad for at give kold luft frit indløb og varm luft let udløb - især vigtigt ved spil eller rendering, hvor både CPU og GPU koger samtidigt.

Sikr korrekt strømforsyning: En underdimensioneret oplader eller en USB-C PD-adapter med for lav volt/watt-profil kan tvinge firmware til at drosle (PL1 sænkes) for ikke at overbelaste VRM’erne. Tjek derfor opladerens watt-angivelse og kabelkvalitet, og vælg om muligt en officiel eller højere kapacitets model (fx 100 W i stedet for 65 W). Kører du ofte på batteri, så forvent lavere boost: de fleste laptops halverer strøm-loftet for at beskytte cellerne - her kan en simpel “Netstrøm før tunge opgaver”-vane være den billigste “opgradering”.

Opdater og optimér software-siden: Ny BIOS eller EC-firmware retter tit aggressive eller fejlbehæftede thermal tables, og aktuelle chipset/grafik-drivere giver mere effektiv belastningsfordeling. Skift Windows’ strømplan til “Høj ydeevne” eller tilpas Energy Performance Preference (EPP) i powercfg, så CPU’en ikke går unødigt tidligt i lavturbo. Mange OEM-værktøjer (Lenovo Vantage, Armoury Crate, Alienware Command Center m.fl.) tillader manuelt valg af Performance-profil og justerbare blæserkurver; en lidt mere støjende “Turbo”-kurve kan holde frekvenserne flydende, når hvert sekund tæller.

Finjustér power-limits - men med omtanke: Programmer som ThrottleStop, Intel XTU eller Ryzen Master lader dig skrue PL1/PL2/PPT op for mere fart, eller ned for lavere temperaturer, afhængigt af termisk råderum. Kombinér eventuelt med et moderat undervolt (-80 mV er ofte plug-and-play på Intel) for 5-10 W mindre varme uden ydelsestab. Alternativt kan du bevidst begrænse maksimal boost-frekvens, hvis blæsere eller rumtemperatur ikke kan følge med. Husk dog, at firmware-mods, undervolting og repaste kan påvirke garanti, og på ultrabooks med ekstremt tynde kabinetter er visse throttling-scenarier ganske enkelt “by design” - her er den bedste løsning sommetider blot realistiske forventninger.