Hvorfor viser GPU'en høj hotspot-temperatur men lav kernetemperatur?

Når du åbner HWiNFO, GPU-Z eller lignende monitorerings­værktøjer, vil du som regel se mindst to forskellige temperatur-værdier for grafikkortet:

1. Kernetemperatur (Core/GPU Temp)
   Den “klassiske” værdi, som er blevet vist i mange år. Den måles typisk af én hoveddiode placeret tæt på midten af GPU-die’en og repræsenterer et gennemsnit eller et relativt ensartet område omkring denne sensor.
2. Hotspot / Junction-temperatur (T_junction)
   Moderne GPU’er, fx AMD RDNA- og NVIDIA Ampere/ADA-kort, har et helt netværk af mikro-sensorer spredt over hele chippen. Hotspot-værdien er simpelthen den højeste temperatur, som nogen af disse sensorer måler i real-tid. Producenterne kalder den også “Edge”, “Hot Spot” eller “Junction”.

Da varmeudviklingen i en GPU ikke er helt ensartet - visse SM-klynger, cache-områder eller power-stages arbejder hårdere end andre - opstår der lokale hotspots. Disse pletter kan være adskillige grader varmere end den gennemsnitlige kerne, især ved:

• Ujævn strømfordeling under burst-belastning
• Asymmetrisk køling (fx blæserdesign eller dårlig kontakt)
• Høj spænding/overclock eller kortvarige boost-spidser

Hvad er et “normalt” delta?

Producenternes termiske grænser

GPU’er er designet til at klare ganske høje hotspot-temperaturer, før de beskytter sig selv med trottling:

• AMD: T_junction må i reference-BIOS typisk stige helt op til ≈ 110 °C, hvorefter boost frekvensen sænkes.
• NVIDIA: Hotspot ligger oftest mellem ≈ 95-105 °C, afhængigt af model og BIOS, før kortet begynder at reducere klokke­frekvens og spænding.

Med andre ord: En høj hotspot-temperatur er ikke nødvendigvis farlig, så længe den holder sig under producentens throttle-grænse. Men et usædvanligt stort delta mellem hotspot og kernen kan være et signal om, at køle­løsningen ikke fordeler varmen optimalt - og det er netop dér, du bør sætte ind med fejlfinding.

Når du ser et stort spring mellem hotspot- og kernetemperaturen, er det næsten altid et tegn på, at varmen ikke fordeles jævnt væk fra selve chippen. Her er de mest almindelige syndere:

Dårlig kontakt mellem køler og gpu-die

1. Ujævnt monteringspres
   Skruer eller fjederbolte kan være spændt forskelligt, så køleren kun trykker ordentligt på dele af chippen.
2. Buet eller ujævn cold-plate
   En let skæv metalplade efter produktion eller transport giver luftspalter, der skaber lokale varmeøer.
3. Forkerte afstandsstykker
   Nogle kort bruger små standoffs til at styre trykket; mangler de - eller er de for høje/lave - vipper hele køleren.

Kølepasta & pads

• Udtørret eller for lidt pasta kan ikke fylde mikroskopiske huller i GPU-overfladen, hvilket løfter hotspot-temperaturen.
• For meget pasta virker som termisk isolator og kan endda løfte køleren fra die’en.
• Thermalpads med forkert tykkelse: Er de for tykke under VRAM/VRM, skubbes cold-plate væk fra selve GPU’en; er de for tynde, mister hukommelseschipsene i stedet kontakt og bliver for varme.
• Backplaten kan via bløde pads presse skævt, især hvis kortet er skruet hårdt ind i kabinettet.

Airflow og støv

Høj effekt eller overclock

Øget spænding, PL-slider eller fabriks-OC kan pumpe ekstra watt ind i enkelte shader-klustre, hvilket driver hotspot dramatisk op, længe før hele kernen når kritiske 80-85 °C.

Sensortolerancer

Hver GPU har adskillige dioder; afvigelser på 2-4 °C mellem kort er normalt. Viser ÉT kort 10 °C mere i hotspot end et andet identisk kort, er det dog værd at undersøge kølingen.

Særlige tilfælde

• Vandkøling: Afsat gunk eller mikro-kanaler dækket af kølepasta kan blokere flowet over dele af die’en.
• Bærbare: Tynde heatsinks og begrænset plads giver mindre margen; én støvklump eller afrystet skrue er nok til at skyde hotspot 15-20 °C i vejret.

Kort sagt: En høj hotspot vs. lav kerne betyder næsten altid kontakt- eller luftflow-problemer. Får du et konstant delta over 25 °C, er det tid til at inspicere køleren, rense støv, justere blæserkurven - eller åbne for ny kølepasta og friske pads.

Før du griber skruetrækkeren, skal du dokumentere problemet:

1. Download HWiNFO eller GPU-Z.
2. Kør et 15-20 min spil eller en stresstest (f.eks. 3DMark Time Spy Stress).
3. Log GPU Core Temp og GPU Hotspot/Junction Temp.
4. Beregn delta = hotspot minus kerne.
   • 8-20 °C → normalt
   • 20-25 °C → i den høje ende, men ofte OK
   • >25-30 °C → kræver typisk handling

Hurtige software-tiltag

• Opdatér driver og evt. vBIOS-nyere mikro­kode kan forbedre sensor­kalibrering og blæserstyring.
• Nulstil overclock. Prøv derefter undervolt og/eller Power Target −5 % til −15 % for at sænke varmeudviklingen.
• Skærp blæserkurven. En hurtigere stigning ved >70 °C kan holde hotspot-temp i skak.

Fysisk vedligeholdelse

• Rens støv fra køler, heatsink-finner og kabinetfiltre med trykluft.
• Optimer kabinet-airflow: én indblæsnings- og én udblæsningsblæser er absolut minimum.

Kølercheck og udskiftning af materialer

Hvis delta stadig er >25 °C, skal kortet sandsynligvis ud af maskinen:

1. Demonter køleren. Inspicér kontaktfladen-ser du ujævn pastaaftryk eller blanke felter?
2. Rens den gamle kølepasta med isopropylalkohol (≥99 %).
3. Påfør ny, kvalitets-termopasta (f.eks. Thermal Grizzly Kryonaut eller Arctic MX-6). Ét lille “ris-korn” midt på die er nok.
4. Tjek thermal-pads på VRAM/VRM:
   • For tykke pads → køleren vipper, dårlig die-kontakt.
   • For tynde pads → VRAM bliver for varm og skaber varme­ophobning.
   Vælg korrekt tykkelse (typisk 1,0-2,0 mm afhængig af model) eller tilpas ved behov.
5. Stram skruerne diagonalt og jævnt. Overspænd ikke-det kan bule PCB eller cold-plate.
6. Sørg for, at back-plate og pads ikke presser kortet skævt, når alt er samlet.

Tommelfingerregler for, hvornår du bør overveje rma

Når du har fulgt ovenstående trin systematisk, vil du i 90 % af tilfældene se et markant lavere hotspot-tal eller i det mindste et mere acceptabelt delta. Bliver problemet ved, er producentens support næste stop.