Krydsord Avind Ord

Avind er et af de ældre danske ord for den følelse, vi i dag oftest kalder misundelse eller jalousi - altså dét ubehag, der kan opstå, når andre har noget, man selv ønsker sig. Ordet rummer imidlertid et ekstra lag af ond vilje, som gør det en anelse mørkere end den neutrale »jeg ville også gerne have det dér«-misundelse, vi taler om til daglig.

I sin helt direkte betydning betegner avind derfor ikke blot ønsket om at eje det samme som den anden, men også et skjult håb om, at den anden mister det. Det er her, de små stik af smålighed og forbitrelse - den gamle vending »nid og nag« - kommer ind i billedet og farver følelsen mørkere end almindelig misundelse.

I overført betydning kan begrebet bruges bredt om enhver utilbøjelighed til at unde andre deres held eller fordele. Man kan fx tale om, at »der hersker avind i bestyrelsen«, eller at »hun mødte projektet med ren avind«. Her handler det ikke nødvendigvis om materielle goder, men om anerkendelse, indflydelse eller succes, som man helst så faldt til én selv.

Endelig møder man jævnligt den arkaiske form avindssyge i krydsord, ordbøger og klassisk litteratur. Betydningen er den samme - blot i en form, der sprogligt minder om sammensætninger som »rejsesyge« og »hjemvé«. I moderne prosa erstattes ordet næsten altid af misundelse eller jalousi, men i krydsordssammenhæng lever det videre som et fuldt gyldigt - og ofte drilsk - synonym til avind.

NID er den ubestridte topscorer, når et dansk krydsord spørger efter “avind” på blot tre bogstaver. Ordet har rødder helt tilbage til oldnordisk níð og dækker den skarpe, ofte ondskabsfulde misundelse, der ligger i selve begrebet avind.

I direkte betydning svarer avind til den følelse af jalousi eller misundelse, man nærer mod andres succes eller ejendele. I overført betydning kan det udvides til generel smålighed eller fjendtlig vilje - præcis det, vi også møder i vendingen “nid og nag”. Derfor passer NID som fod i hose i krydsordskonventionen.

Nogle rutinerede konstruktører kaster imidlertid en red herring ud i form af NAG. Nag betegner vedvarende harme eller surmulen, som kan overlappe med misundelse, men mangler selve ønsket om at se den anden frataget sit gode. Brug derfor altid krydsbogstaverne til at skelne:

• NID - fjendtlig misundelse (rigtig løsning)
• NAG - langvarig vrede/harme (kun korrekt, hvis opgaven eksplicit spørger efter det)

Sammenhængen “nid og nag” viser, at de to ord historisk har hørt sammen som tvillingbegreber. I moderne krydsord behandles de dog oftere som selvstændige svar, så kontrollér om ledetråden nævner begge dele eller kun “avind”.

Husketeknik: Ser du tre felter og et A som midterbogstav, er chancen for, at svaret er NAG. Er midterbogstavet derimod et I, sidder du næsten altid med NID. Skulle du stå uden krydsbogstaver, så gå efter NID som første gæt - statistisk rammer det oftest plet.

Ser du feltangivelsen (5) ud for “avind”, bør der ringe en alarmklokke. I almindelige, rigsdanske krydsord findes der simpelthen ikke et entydigt fembogstavs-synonym, der dækker den direkte betydning “misundelse/jalousi”. De klassiske løsninger er meget kortere (NID) eller længere (JALOUSI / MISUNDELSE / AVINDSSYGE).

I stedet peger en femmer oftest på en af følgende special-scenarier:

1. Temakryds - f.eks. et modekryds, hvor “avind” skal forkortes til misun som en leg med SMS-lingo.
2. Dialekt eller forkortelse - skaberen bruger en lokal form som jalus (fra svensk “sjalu”) eller en ærkegammel stavning, som ordbøgerne ikke længere registrerer.
3. Simpel felttalsfejl - redaktøren har talt forkert, og ordet viser sig at være en 7’er eller 10’er, når du kigger nærmere på gitteret.

Derfor: dobbelttjek altid antallet af hvide ruder og de indtegnede krydsbogstaver, før du begynder at jagte en obskur fembogstavsløsning. I 9 ud af 10 tilfælde falder brikkerne på plads, når du opdager, at der mangler en rude - eller at en sort rude skal flyttes.

Med andre ord: Hvis du ikke kan få en 5-bogstavs “avind” til at passe, er det sandsynligvis fordi den ikke skal det. Hop videre, løs resten af krydset, og vend tilbage - så afslører krydsbogstaverne næsten altid den rigtige (kortere eller længere) løsning.

Det absolut hyppigste syv-bogstavssvar på “avind” er JALOUSI. Ordet dækker både den direkte betydning - følelsen af misundelse - og den mere overførte, hvor man nærer ondt blik mod andre, hvis succes man ikke unner dem.

I dansk hverdagssprog bruges jalousi oftest om romantisk usikkerhed (“han blev grøn af jalousi”), men i krydsordslogik er det synonymkernen “misundelse”, der aktiveres. Derfor passer JALOUSI perfekt, når ledetråden blot lyder “avind” uden yderligere nuance.

Finder du et bladkryds fra Norge eller Sverige - eller et ældre dansk kryds med nordisk præg - kan du støde på varianten SJALUSI. Den indeholder samme syv felter, men starter med S i stedet for J. Her er det krydsbogstaverne, der afgør, hvilken form der er korrekt.

Hurtig huskeliste, når du mangler første bogstav:

• J i danske avis- og ugebladskryds = JALOUSI
• S i nordiske/opgavehæfter = SJALUSI
• Er der allerede en konsonant i felt 1 fra et krydsende ord, ret dig efter den - betydningen er identisk.

Hold også øje med ordspil: Nogle klogekryds bruger “persienne” eller “vindueslamel” som drilsk nøgle til JALOUSI (jalousiskab/jalousirist). Får du sådan en tvetydig ledetråd, skal du stadig tælle felter; syv ruder peger næsten altid på den gode gamle følelse af avind.

Står der 10 felter i krydsordet, er sandsynligheden overvældende for, at løsningen enten er MISUNDELSE eller AVINDSSYGE. Begge ord rammer præcist kernen i “avind” - følelsen af at ønske sig det, andre har, tilsat en snert af bitterhed eller ond vilje.

MISUNDELSE er den moderne, dagligdags variant, som også dækker det mildere “gid det var mig”. Ordet spænder fra det uskyldigt misundelige blik på naboens bil til den dybere jalousi, der kan gnave i relationer. I de fleste danske krydsord er det derfor førstevalget, hvis bogstaverne passer.

AVINDSSYGE er den klassiske - og lidt gammeldags - formulering, man finder i ældre litteratur og i ordbøger som ODS. Det signalerer ofte en mere ondartet, nærmest nagende misundelse. Krydsords­forfattere elsker ordet, netop fordi det føles arkaisk og dermed får os til at stoppe op et øjeblik.

Er du i tvivl om, hvilken af de to der skal stå, så tjek krydsbogstaverne. Du kan også bruge følgende hurtigtest:

1. Indgår bogstavet Y i felt 8? Så er AVINDSSYGE eneste mulige kandidat.
2. Har du et L som tredje bogstav, peger alt på MISUNDELSE.
3. Temakryds om gamle ord eller Bibelen vælger ofte AVINDSSYGE; moderne hverdagskryds går næsten altid med MISUNDELSE.

I krydsord dukker afledte adjektiver af “avind” og “misundelse” jævnligt op. De beskriver en person med den pågældende følelse - men de er ikke entydige, og bøjningsendelser kan snyde:

• misundelig - den moderne standard; kan bøjes misundelige/misundeligt
• avindssyg - ældre, men stadig krydsords-relevant; bøjes avindssyge

Selve verbet misunde (nutid: misunder, datid: misundte, kort tillægsmåde: misundt) optræder også. Læg mærke til, at det i krydsord ofte clues med “skulle gerne have haft” eller “ville ønske var eget”. Her gælder samme regel som ved andre svage verber: endelsen -te/-t vælter let felt-tællingen, så tæl grundigt.

En anden drillepind er forleddet misundelses-. Det skaber sammensætninger som misundelsesværdig (≈ “enviable”) eller misundelsesfri. Husk, at sådanne ord ikke betyder “misundelse” i sig selv; de beskriver derimod noget, der enten fremkalder eller mangler misundelse. Får du et langt felt med MISUNDELSES*, så tænk sammensætning i stedet for grundsubstantiv.

Til sidst en klassiker: JALOUSI. Ud over følelsen kan ordet betyde både en persienne og et jalousiskab. Et krydsord kan således spørge “solafskærmning” eller “lille skab” og stadig ende på de samme syv bogstaver - men altså i en helt anden betydning end avind. Hold derfor øje med konteksten, især i temakryds hvor dobbeltbetydninger er yndet.

1) Tæl ruder - Start altid med det tørre tal-arbejde. Hvor mange felter er der til rådighed, og er der allerede sorte felter, bindestreger eller tallene “2-ord” som indikerer sammensætning? Ser du 3 ruder, går tanken straks til NID; er der 7, peger meget mod JALOUSI. Et hurtigt optællingstrick kan derfor spare dig for lang grubleri.

2) Sæt sikre krydsbogstaver - Udfyld først de svar, du er 100 % sikker på. Med et par krydsbogstaver kan “_I_” i et 3-felters svar næsten kun blive NID, mens “_A_OU_I” i et 7-felters nærmest råber JALOUSI. Brug eventuelt en lille tabel til mønstrene:

3) Tænk bøjningsendelser - Mange krydsordssnedkere elsker at klemme “-E” eller “-EN” på for at ændre længden. Ser du et ekstra felt efter misundels-, så overvej MISUNDELSEN. Og husk, at den ældre form AVINDSSYGE fylder 10 ruder i stedet for 8, netop på grund af den dobbelte “SSYGE”.

4) Pas på falske venner - Ordet NAG (vedvarende harme) ligner “avind” i tonen, men mangler det misundelige element. Nogle konstruktører lægger bevidst “_AG” som lokkemad. Tjek derfor altid betydningen: Avind handler om misundelse, ikke blot irritation.

5) Brug hjælpemidler og spot ordspil - Slår tvivlen rod, så slå op i DDO eller andre online ordbøger. I temakryds kan “avind” pludselig gemme sig som del af et ordspil: f.eks. et finans-tema hvor “BørsNIDring” eller en tv-special hvor “SJALOUSIe” spiller på Matador. Hvis en 5-felters ser umulig ud, er det ofte netop sådan et gimmick - eller en simpel fejl - så genlæs instruktionerne, før du river håret ud.