Krydsord hjælp til Splittet

Sidder du med avisens søndagskryds, og blokerer feltet for “splittet” fortsat din vej mod fuld plade? Du er ikke alene! Netop dette lille, drilske ord kan skjule sig bag alt fra tre til tolv bogstaver - og det får selv garvede ordjægere til at klø sig i nakken.

IT Forum Danmark deler vi normalt tips om software, gadgets og digital hverdag, men under kategorien Generelt giver vi også en hjælpende hånd, når analoge puslespil udfordrer hjernen

I denne guide gennemgår vi de mest almindelige - og de mindre åbenlyse - løsningsmuligheder til ledetråden “splittet”, så du hurtigt kan komme videre til næste nøgleord.

Uanset om du mangler et kort svar på tre bogstaver eller et langt og præcist tillægsord på tolv, får du her et komplet overblik, suppleret med hurtige tips til at indsnævre søgningen. Klar til at fjerne den sidste forhindring i dit krydsord? Så læs med!

Krydsord hjælp til Splittet

Hvad kan “splittet” betyde i krydsord?

Ordet “splittet” kan i krydsord dække både en helt konkret fysisk opdeling og en mere abstrakt, følelsesmæssig eller social uenighed. Førstnævnte handler om noget, der rent faktisk er revet fra hinanden eller brækket over, mens sidstnævnte beskriver personer, grupper eller holdninger, der ikke kan enes. Nedenfor finder du de mest brugte synonymer opdelt i to hovedkategorier, så du hurtigt kan matche ledetrådens længde og sammenhæng:

  • Bogstavelig/fysisk deling - ord der typisk anvendes om genstande eller materialer:
    delt, adskilt, kløvet, spaltet, flækket, i stykker/itu
  • Overført/abstrakt deling - ord der oftest beskriver mennesker, grupper eller følelser:
    uenig, polariseret, tvedelt, ambivalent

Når du møder ledetråden “splittet”, så kig derfor på konteksten: Handler resten af opgaven om træ, sten eller glas, er løsningen sandsynligvis et fysisk udtryk som “kløvet” eller “flækket”. Er temaet politik, foreninger eller indre dilemmaer, peger det oftere på “polariseret” eller “ambivalent”. Match samtidig ordlængden og eventuelle krydsbogstaver, så du hurtigt zoomer ind på det rigtige svarfelt.


Splittet – korte løsninger (3–4 bogstaver)

Når krydsordet kun giver plads til tre eller fire bogstaver, er der som regel to sikre bud på løsningen til ledetråden “splittet”. Det ultrakorte “itu” (3 bogstaver) dækker den helt bogstavelige betydning “i stykker”, mens “delt” (4 bogstaver) både kan beskrive noget fysisk, der er adskilt, og en gruppe eller person, der er “u-enig”. Begge ord er faste krydsordskendinge og indgår tit i kompakte felter, hvor andre længere synonymer ganske enkelt ikke får plads.

Brug dem som første-gæt, når du:

  1. Sidder med et snævert felt og få krydsbogstaver - særligt hvis du allerede har et t eller u som slutbogstav.
  2. Har mistanke om, at ledetråden peger på en helt fysisk opdeling (fx “glas splittet”) → itu.
  3. Støder på en mere abstrakt sammenhæng (fx “meningerne er splittet”) → delt.

Splittet – 5 bogstaver

Fem bogstaver er en klassisk længde i danske krydsord, og ved ledetråden “splittet” dukker især tre svar op, som tilsammen dækker de mest almindelige nuancer af ordet. “Skilt” betegner typisk en egentlig adskillelse - hvad enten det er et ægtepar, to rum eller en vejdeling; “uenig” antyder derimod et mentalt eller holdningsmæssigt opbrud mellem personer eller grupper; mens “revet” (datid af rive) bruges om noget, der bogstaveligt er blevet flået eller delt i to. Holder du øje med hvilken type af “splittelse” ledetråden lægger op til, kan du hurtigt afkode den korrekte af de tre.

Når du vil indsnævre valget yderligere, så arbejd systematisk med krydsbogstaverne: Ser du et K som andet bogstav er “skilt” stort set givet; dukker et U eller N tidligt op, peger det næsten altid på “uenig”; og viser gitteret et afsluttende -ET, er “revet” oplagt. Er du usikker, så match også konteksten - en kløvet plade træ eller en sprækket plastikpose vil sjældent være “uenig”, mens en diskussion i et byråd næppe kan kaldes “revet”.

  • Skilt - indikerer fysisk eller formel adskillelse (fx skilsmisse, bane­skifte).
  • Uenig - beskriver holdningsmæssig eller ideologisk splittelse mellem aktører.
  • Revet - bruges, når noget konkret er flået, flækket eller gået i stykker.

Splittet – 6–7 bogstaver

Når ruden i krydsordet kræver 6-7 bogstaver til ledetråden “splittet”, er det ofte her, løsningen gemmer sig. Kløvet, opdelt, spaltet, tvedelt og adskilt er de hyppigste bud, fordi de alle er korte, neutrale participier/adjektiver, som elegant dækker både fysisk og overført adskillelse.

Selv om ordene ligner hinanden betydningsmæssigt, har de små nuanceforskelle, som kan være afgørende, når de krydsende bogstaver begrænser mulighederne. Husk også at tælle diakritiske tegn med: “ø” og “æ” tæller som én bogstav hver, så kløvet er stadig seks tegn langt.

Ord Længde Kernebetydning Typisk kontekst
Kløvet 6 Flækket eller revet igennem Træ, sten, negle
Opdelt 6 Inddelt i flere sektioner Zoner, afdelinger, tekst
Spaltet 7 Delvis revnet eller polariseret Atomkerner, meninger
Tvedelt 7 Delt i to modsatrettede dele Holdninger, befolkning
Adskilt 7 Skridt for skridt fjernet fra hinanden Rum, filer, parforhold

Bemærk især endelserne -et vs. -lt; de kan hjælpe dig, hvis du allerede har et krydsbogstav i slutningen. Opdelt og adskilt er klassiske perfektum-participper, mens kløvet og spaltet både kan fungere som adjektiver og verbers datids-form, hvilket gør dem populære i krydsord, der veksler mellem tider.

Brug krydsbogstaverne aktivt: har du for eksempel en “v” som tredje bogstav, peger det næsten altid på kløvet. Har du derimod et “d” som andet bogstav og et “t” til sidst, er opdelt oplagt. Se også på selve ledetrådens tema: er der tale om politiske fløje, giver tvedelt og spaltet bedre mening end kløvet. På den måde kan du hurtigt skære feltet ned til den eneste realistiske løsning.


Splittet – lange løsninger (8+ bogstaver)

Når krydsordet insisterer på et svar på otte bogstaver eller derover, er det ofte fordi de korte, mere oplagte muligheder allerede er udelukket af krydsbogstaverne. I disse tilfælde er det en fordel at tænke i både præteritumparticipier (-et/-t) og almindelige adjektiver, der beskriver noget der allerede er brudt, delt eller skilt ad. Husk også, at en længere løsning næsten altid rummer enten en forstavelse (op-, sønder-) eller en afledningsendelse (-eret, ‑eret), som kan give vigtige bogstaver til resten af krydset.

Typiske 8-9 bogstavsløsninger spænder fra det helt fysiske til det mere abstrakte:

  • Flækket (8) - bruges ofte om træ, sten eller knogler der er revnet i to.
  • Splintret (9) - indikerer at noget er brudt i mange små stykker, fx glas eller metal.
  • Separeret (9) - mere formelt ordvalg, både om materialer og relationer (ægtepar, data).
Er du i tvivl om bogstavrækkefølgen, så læg mærke til endelserne -eret og -tret; de går ofte igen, når noget er gået i stykker.

I 10-bogstavskategorien dukker især to ord op, der hver især peger på meget forskellige nuancer af det at være splittet:

  • Opsplittet (10) - betoner processen: noget er blevet skilt ad i underdele eller fraktioner.
  • Ambivalent (10) - beskriver en indre splittelse i følelser eller holdninger, ikke et fysisk brud.
Kig efter for- og efterstavelser: op- fortæller næsten altid, at noget er delt i flere dele, mens -valent (fra latin “værd”) antyder modsatrettede værdier.

Endelig finder vi de virkeligt lange ord - 11-12 bogstaver - som ofte bruges i politiske eller dramatiske sammenhænge:

  • Polariseret (11) - indikerer stærkt modsatrettede lejre; typisk om befolkninger, debatter eller meningsmålinger.
  • Sønderrevet (11) - dramatisk billede af noget, der er revet i stykker på det groveste.
  • Fragmenteret (12) - betegner noget, der ligger i mindre, uafhængige dele; kan bruges om alt fra byplaner til hukommelse.
Brug længden som pejlemærke: står der “12” i felterne, er fragmenteret næsten altid første forsøg; ved “11” afgør tematikken, om du skal vælge det følelsesmæssige polariseret eller det mere håndgribelige sønderrevet.

Tips: Sådan indsnævrer du til det rigtige ord

Start med at udnytte de krydsbogstaver, du allerede har på brættet: de afslører hurtigt, hvilke vokaler og konsonanter der kan stå hvor, og reducerer antallet af mulige ord dramatisk. Sammenlign dernæst længden på felterne med dine kandidater, og læg især mærke til de typiske endelser i kortere adjektiver og participier - -t (delt, skilt) og -et (kløvet, spaltet) forekommer konstant. Når du tvivler, så prøv bogstavmønstre højt i hovedet: “_L_E_” peger f.eks. ofte mod kløvet eller flæket.

Husk også at ordklasse og stavemåde kan være afgørende. Et led, der slutter på “(f.eks.)” eller “brudt”, indikerer som regel et kort tillægsord, mens “-ende”-former (delende, samlende) sjældent bruges i krydsord. Vær desuden opmærksom på sammenskrivninger og alternative former - i tu skrives nu oftest itu, og både opsplittet og op-splittet kan forekomme. Til sidst: ledetrådens tematik guider dig i retning af enten en konkret eller en abstrakt betydning - materialer og genstande kalder på fysiske termer, mens konflikter og følelser typisk kræver overførte ord.

  • Krydsbogstaver: Skriv de kendte bogstaver op og test mulige placeringer.
  • Længde & endelser: Matcher ordets længde, og slutter det på -t eller -et?
  • Ordklasse: Er der brug for adjektiv (delt) eller participium (separeret)?
  • Stavemåder: Tjek varianter som “itu/i tu”, “opsplittet/op-splittet”.
  • Kontekst: Fysisk ledetråd → kløvet, spaltet; social ledetråd → uenig, polariseret.

Kontekst er nøglen: bogstaveligt vs. overført

Krydsordets ledetråd giver sjældent hele svaret alene - den skal læses i lyset af den sammenhæng, den står i. Spørg derfor altid dig selv: hvad er det egentlig, der er “splittet”? En genstand, en gruppe mennesker eller en følelse? Når konteksten først er placeret, bliver feltet af mulige løsningsord med ét meget smallere.

Viser ledetråden hen til fysiske ting - fx “træstamme”, “bjælke”, “sten” eller “keramik” - leder den næsten altid mod de bogstavelige varianter. Hold øje med ord som “knækket”, “savspor”, “revne” eller “brud”, som typisk akkompagnerer denne type split. Mulige svar er:

  • kløvet
  • spaltet
  • flækket
  • splintret

Drejer ledetråden sig om mennesker, partier eller grupper - ord som “front”, “lejre”, “fløj” eller “meningsforskel” - er der høj sandsynlighed for, at vi er ovre i den sociale/politiske betydning. Her er de mest brugte løsninger:

  • uenig
  • polariseret
  • tvedelt

Når konteksten peger på indre tilstande eller blandede følelser - fx “konfliktfyldt”, “dobbelt­moral”, “vaklende” - er adjektiver som ambivalent eller tvedelt ofte det rigtige valg. Tjek desuden krydsbogstaver og endelser (-et/-t) for at skelne mellem participier og adjektiver, og overvej alternative stavemåder som i tu vs. itu. Et par minutters kontekst-detektivarbejde kan spare mange frustrerende omskrivninger senere i puslespillet.