Løsningsord til Toneart krydsord

---

Toneart: korte svar (3–4 bogstaver)

Toneart i krydsord handler ofte om de helt korte svar, som passer ind på blot 3-4 felter. Den mest almindelige ledetråd er simpelthen “toneart (3)” eller “toneart (3) - kort”, hvor løsningen er DUR eller MOL. Begge ord betegner henholdsvis den “lyse” og den “mørke” grundstemning i musik, og de er så gængse, at mange konstruktører bruger dem som fyldord, når de har brug for tre bogstaver med et U eller O i midten.

Når krydsordet kræver fire bogstaver, skal du holde øje med kombinationen bogstav + DUR/MOL, skrevet uden bindestreg: ADUR, AMOL, CDUR, DMOL osv. Ledetråden kan være “toneart (4)” eller “toneart i G-nøglen (4)”. Her gælder det om at bruge de krydsende bogstaver til at vælge det rigtige forbogstav - selve endelsen -DUR eller -MOL er næsten altid givet.

• Dur-typer: ADUR, BDUR, CDUR, DDUR, EDUR, FDUR, GDUR, HDUR (eller BDUR, se nedenfor).
• Mol-typer: AMOL, BMOL, CMOL, DMOL, EMOL, FMOL, GMOL, HMOL.

Danske nodenavne kan drille: på dansk hedder det H, hvor de fleste andre sprog bruger B; til gengæld bruger vi B om det, der internationalt kaldes B-flat. I krydsord kan begge varianter forekomme, så HDUR og BDUR er to forskellige tonearter. Tilsvarende kan fortegn være skrevet ud: ES, AS, DES (b-typer) samt CIS, FIS, GIS (kryds-typer). De kan dukke op som selvstændige svar (ES = “tonen Es (2)”) eller som del af en firebogstavsløsning (ESMOL/ESDUR bliver dog seks bogstaver og hører derfor til i næste afsnit).

Endelig bør du være opmærksom på overført brug af ordet “toneart”. Selv om det sjældent sker i de helt korte svar, kan konstruktøren en gang imellem mene STIL eller TONE (begge 4) i fx humørsammenhæng (“Skriftlig toneart (4)”). Holder du denne mulighed i baghovedet, undgår du at stirre dig blind på de musikalske løsninger.

---

Toneart på 5 bogstaver – de mest sandsynlige

Når en ledetråd blot lyder “toneart (5)”, er SKALA og MODUS de to absolut hyppigste løsninger. SKALA rammer rent ind i krydsordets klassiske forståelse af toneart som rækken af toner, mens MODUS peger på de kirketonearter (dorisk, frygisk osv.), der udgør fundamentet for vestlig musik. Kig efter krydsningsbogstaverne - har du et S••L• er SKALA næsten givet, mens M•D•S oftest ender som MODUS. Er ledetråden udvidet til fx “gammel toneart (5)”, hælder det også mod MODUS, fordi ordet bruges om oldkirkelige skalaer.

Det lidt sjældnere, men stadig plausible, svar er adjektivet MOLSK. Det beskriver musik i mol - det “moll-mede” lydbillede - og kan optræde ved ledetråde som “i moll (5)”, “toneartens melankoli (5)” eller “mollpræget (5)”. Skemaet her viser, hvornår MOLSK typisk vælges frem for SKALA eller MODUS:

Ledetråd	Hint-ord	Ofte løsning
“Molltoneart”	moll, sørgmodig	MOLSK
“Toneart”	ingen ekstra hint	SKALA / MODUS
“Gammel toneart”	kirke-, middelalder-	MODUS

Endelig kan ordet GENRE (stadig 5 bogstaver) dukke op, når krydset bruger toneart i overført betydning: “hvilken toneart taler vi i?” kan i praksis betyde stilart. Viser de øvrige krydsningsbogstaver mod et mønster som G•N•E, og passer ledetråden tematisk til “stil”, “kategori” eller “tone”, så peg roligt på GENRE - også selvom musikken er langt væk fra opgaven.

---

Toneart 6–8 bogstaver – modi og beslægtede begreber

Har krydsordet bedt om en toneart på seks til otte bogstaver, er kirketonearterne oftest de første, du bør tjekke. De optræder jævnligt i musikrelaterede ledetråde som “middelalderlig toneart” eller “gammel skala”, men kan også dukke op i mere kryptisk form som “musikalsk modus” - et ord, der i sig selv blot betyder “måde/arts-skala”. Selvom de historisk er skalaer snarere end egentlige tonearter, accepterer de fleste krydsordskonstruktører dem som løsninger under stikordet “toneart”.

• DORISK (6) - særligt populær, da den bruges i folkemusik og jazz.
• JONISK (6) - svarer til den moderne durskala; kaldes nogle gange “ionisk”.
• EOLISK (6) - identisk med ren molskala.
• FRYGISK (7) - kendes fra flamenco og metal.
• LYDISK (6) - skala med hævet kvart, ofte fremhævet af filmkomponister.
• LOKRISK (7) - den “mørkeste” modus, dog sjældent i melodisk brug.
• DURISK (6) - adjektivisk form, kan stå alene i kryds som “i dur”.

Når pladsen er otte bogstaver, leder konstruktører tit efter DURSKALA eller MOLSKALA. De passer til ledetråde som “tonarttype”, “grundskala” eller “toneartsfamilie” - og så undgår man det bindestregsdilemma, der ellers opstår med fx DUR-SKALA. I mere overført betydning kan ordene optræde i poetiske beskrivelser som “tekstens duriske farve” eller “stemningen er molsk”, men i krydsordsverdenen er de stadig noteret under kategorien toneart, så husk at tælle bogstaver og se, om skemaet kræver 6, 7 eller 8 tegn, før du låser dig fast på den rigtige modus.

---

Konkrete nøgler: fra A-mol til H-dur (sådan skrives de i krydsord)

I krydsord skrives konkrete tonearter næsten altid som ét sammenskrevet ord uden bindestreg og uden små bogstaver - ADUR i stedet for A-dur, AMOL i stedet for A-mol. Grund­reglen er altså: bogstav + DUR/MOL, alt i versaler. Har du allerede endelserne -DUR eller -MOL i diagrammet, er opgaven blot at finde det rigtige bogstav foran; mangler de, kan du ofte udlede dem af krydsningsbogstaver som -UR eller -OL.

De syv grund­toner giver 14 “rene” svar, som alle er lige anvendelige i danske krydsord. Tjek listen her, og læg mærke til at både H-tonen (nordisk tradition) og B-tonen (mere international notering) optræder - det er ledetråden eller krydsnings­bogstaverne, der afgør hvilken variant:

1. ADUR / AMOL
2. BDUR / BMOL (hvis opgaven bruger B)
3. CDUR / CMOL
4. DDUR / DMOL
5. EDUR / EMOL
6. FDUR / FMOL
7. GDUR / GMOL
8. HDUR / HMOL (hvis opgaven bruger H)

Er krydsordet gammeldags eller dansk/nordisk, er H- sandsynlig; er det mere “internationelt”, falder valget oftere på B-.

Fortegnstoner (♯/♭) skrives lige så simpelt, blot med deres danske forkortelse først: ESDUR, ESMOL, ASDUR, CISDUR, FISMOL osv. De tre faste “skarp-” varianter er CIS, FIS og GIS, mens de fire faste “b-” varianter er ES, AS, DES og B/HES. Husk, at DESDUR og DESMOL er almindelige løsninger, selv om Des-dur i praksis sjældent spilles - i krydsord tæller stavningen højere end tonal praksis.

Endelig kan en kryptisk ledetråd bruge ordspil eller overført betydning - “toneart i Matador” kunne fx sigte til GENRE (tv-serie) eller STEMNING (80’er-nostalgi) - men møder du eksplicit bogstavnavn eller endelserne -dur/-mol, er det næsten altid en af forkortelserne ovenfor. Brug derfor dine krydsnings­bogstaver til at afgøre H vs. B, skarp vs. b-fortegn, og husk at bindestreger aldrig forekommer i selve løsningen.

---

Solvetips: sådan finder du den rigtige toneart

1. Brug krydsningsbogstaverne først
Når du allerede har et par bogstaver på plads fra de omkringliggende ord, kan du hurtigt sortere en lang liste af mulige tonearter fra. Har du D‗R, giver det næsten altid DUR; står der ‗OL, er MOL oplagt. Fylder rammen flere felter, hjælper krydsningerne dig til at se, om løsningen skal være en konkret nøgle (ADUR), en gammel kirketoneart (DORISK), eller noget helt tredje som STIL.

2. Spot endelserne -DUR og -MOL
I danske krydsord skrives tonearter uden bindestreg, så ordene ender præcist på DUR eller MOL. Ser du en ledetråd som “lysningsnøgle (4)”, peger den korte længde på DUR eller MOL; en ramme på 5-6 bogstaver med slutbogstaverne …DUR kan derimod være ESDUR eller HDUR. Tjek derfor om felterne til sidst matcher disse faste endelser.

3. Husk at bindestregen droppes
Med krydsordets pladsbegrænsning erstattes “A-dur” og “A-mol” af ADUR og AMOL. Det samme gælder alle andre nøgler:

• FISDUR / FISMOL
• DESDUR / DESMOL
• GISDUR / GISMOL

Væn dig til at “samle” fortegn, bogstav og dur/mol uden mellemrum eller bindestreg; det sparer tid, når du tæller bogstaver.

4. Fortegn på dansk - Es vs. Cis
Dansk brug af ♭-navne (Es, As, Des) og ♯-navne (Cis, Fis, Gis) kan snyde, hvis du kommer fra engelsksproget nodeverden. Ledetråden “Toneart med tre b’er (6)” svarer til ESDUR, mens “Toneart med fire krydser (6)” er EISDUR (Eis = E♯). Skal nøglebogstavet være H eller B? På dansk er H den naturlige tone, B er H♭. Se derfor på krydsningsbogstavet: slutter ordet på …H, har du nok HDUR/HMOL.

5. Musik eller metafor?
Krydsordsløserens faldgrube: Ordet toneart kan optræde billedligt. Hvis lede­tråden lyder “Fortællingens toneart (8)”, er svaret sjældent MOLSKALA - men snarere STEMNING eller TONEFALD. Spørg dig selv:

1. Henviser resten af krydset til musik? (andre noder, instrumenter)
2. Er bogstavlængden atypisk for en musiknøgle?
3. Giver en overført løsning mening i sammenhængen?

Ved at holde øje med konteksten undgår du at plage hele skemaet med LOKRISK, hvor løsningen i virkeligheden er GENRE eller STIL.

---

Overført betydning: når 'toneart' ikke er musik

I nogle krydsord er ordet toneart slet ikke ment i musikalsk forstand, men som et billedligt udtryk for den sproglige farve eller atmosfære, noget bliver fremført i. Ser du ledetråden sat i gåseøjne - “toneart” - eller kombineret med ord som brev, tale eller film, er det som regel et vink om, at du skal søge væk fra DUR/MOL og i stedet tænke i følelsesladede eller stilistiske betegnelser.

De mest anvendte overførte løsninger er:

• STIL (4) - fx “brevets toneart”.
• TONE (4) - fx “vred ___”.
• GENRE (5) - fx “filmisk toneart”.
• STEMNING (8) - fx “festlig toneart”.
• TONEFALD (8) - fx “ironisk toneart”.
• TONELEJE (8) - fx “lys toneart”.

Her er et par klassiske ledetråde, der næsten altid peger på en af ovenstående løsninger:

Ledetråd	Facit	Hvorfor?
Brevets toneart (4)	STIL	Handler om skrivestilen, ikke musik.
Ironisk “toneart” (8)	TONEFALD	Betoner måden, noget siges på.
Filmisk toneart (5)	GENRE	Genren giver filmen sin overordnede tone.
Lys toneart (8)	TONELEJE	Beskriver et højt stemmeleje.
Vred toneart (4)	TONE	Selve tonen i replikken.
Festlig toneart (8)	STEMNING	Henviser til atmosfæren i rummet.