Medvirkende i I, Tonya

I, Tonya trækker os ind i den virkelige - og næsten utrolige - skandale, der prægede kunstskøjteløb op til Vinter-OL i Lillehammer 1994. I centrum står Tonya Harding, der siden barndommen har brugt al sin tid på isen og kæmpet sig til verdenseliten, til trods for et hårdt, arbejderklassemiljø og en nådesløs mor. Hendes opstigning kulminerer, da rivalen Nancy Kerrigan bliver overfaldet efter en træningssession; et chok, som sender sporten (og de amerikanske medier) ud i et veritabelt cirkus, hvor Tonya hurtigt placeres i skydeskiven.

Filmen blander drama og sort komedie i et tempofyldt pseudo-dokumentarisk format: Interviewbidder, brudte fjerde vægge og højenergiske montager giver publikum et både humoristisk og hjerteskærende indblik i Tonya Hardings liv, hendes tumultariske forhold til eks-manden Jeff Gillooly og de mange lag af sandheder, halv-sandheder og blanke løgne, der omgiver sagen.

Resultatet er en film, der ikke blot genfortæller et af 1990’ernes mest omtalte sportsdramaer, men også spørger, hvem der egentlig ejer sandheden, når medier, ambitioner og personlige dæmoner støder sammen på glatis.

Filmens følelsesmæssige motor hviler på tre stærke præstationer, der tilsammen skaber den sorte humor og det ubehag, der kendetegner I, Tonya. Hver skuespiller bidrager med nuancer, som gør historien mere end blot en skandale­rekonstruktion.

Margot robbie - Tonya harding

• Dobbeltrolle foran og bag kameraet: Som både hovedrolle­indehaver og medproducent via LuckyChap Entertainment var Robbie drivkraften, der overhovedet fik filmen realiseret.
• Kropslig og teknisk forvandling: Robbie trænede kunstskøjteløb i fem måneder og bar både tand­proteser og 90’er-permanent for at ramme Tonyas rå kant. CGI klarer den myteomspundne triple axel, men resten er Robbie på isen.
• Nuanceret portræt: Hun balancerer hårdhed og sårbarhed, så publikum både kan forarges og føle empati. Hendes “fjerde væg”-interviews viser en kvinde, der forsøger at kontrollere sin egen fortælling - præcis som virkelighedens Harding.
• Anerkendelser: Oscar-, Golden Globe- og BAFTA-nominering som Bedste Skuespillerinde cementerede Robbie som mere end et blockbuster-navn.

Sebastian stan - Jeff gillooly

• Tonyas (ex)mand og medskyldig: Jeff er både kærligheds­interesse og modstander, og Stans spil viser, hvordan et forhold kan veksle mellem ømhed og vold på få sekunder.
• Studie af en upålidelig fortæller: Stan kopierer Gilloolys virkelige interviews ned til nervøs blinken og kejtet kropssprog, så man konstant tvivler på hans version af sandheden.
• Komisk timing: Filmen er sort komedie, og Stans dead-pan leveringer (“Vi gjorde ingenting… altså udover et par ting”) giver publikum nervepirrende grin midt i miseren.
• Kemi med Robbie: De deler lange one-takes af kaotiske skænderier, hvor ingen af dem helt har kontrollen - en energi, der gør forholdet troværdigt og ulideligt på samme tid.

Allison janney - Lavona fay golden

• “Mor fra helvede” med fugl på skulderen: Janney forsvinder bag pelshat, ilt-slange på næsen og en konstant cigaret, mens hun slynger én giftig bemærkning efter den næste.
• Uafrystelig barndomsskade: LaVona indprenter i Tonya, at intet er godt nok. Janney spiller hende som både drivkraft og dommedag - uden at søge sympati.
• Prisregn: Oscaren, Golden Globen og BAFTA’en for Bedste Kvindelige Birolle understreger, hvor uforglemmelig hendes præstation er.
• Humor med hug: En replik som “Jeg betaler rigeligt for, at du kan være en skøjteprinsesse, så du kan satanedme også smile!” illustrerer, hvordan Janney gør misbrug tragikomisk.

Sammen danner trioen et skævt, iltert trekants­drama: LaVonas brutale opdragelse skubber Tonya i favnen på Jeff, hvis egen usikkerhed forstærker hendes desperation for anerkendelse. Det er denne følelses­kæde, der får hele plottet - og isen - til at krakelere.

Når den store trio af Robbie, Stan og Janney har lagt grunden, er det de velcastede birollerog unge versioner af Tonya, der giver I, Tonya sit særlige drive. Flere af dem er hentetfra den amerikanske indiefilm-scene og bringer både præcision og humor til fortællingen om”the incident”.

De bærende biroller

• Julianne Nicholson - Diane Rawlinson
  Som Tonyas første seriøse træner er Rawlinson fortællingens moralske kompas. Nicholson giver rollen en stoisk ro, der kontrasterer Hardings kaotiske hjemmeliv og de hysteriske avisoverskrifter.
• Paul Walter Hauser - Shawn Eckhardt
  Tonya og Jeffs selvudnævnte "bodyguard" er filmens komiske guldåre - Hauser leverer dead-pan replikker, men lader samtidig publikums smil stivne, når Shawns fantasterier får fatale konsekvenser.
• Bobby Cannavale - Martin Maddox
  I rollen som tabloid-tv-journalist (en fiktiv udgave af Hard Copy-reporteren) binder Cannavale handlingen sammen med fjerde-væg-brydende interviews, der sætter overfaldet ind i 90’ernes sensationslystne medielandskab.
• Bojana Novaković - Dody Teachman
  Som Tonyas senere koreograf og træner illustrerer Novaković den svære balance mellem at finpudse atletens talent og håndtere omverdenens fordomme.
• Caitlin Carver - Nancy Kerrigan
  Carver er på skærmen i få, afgørende minutter, men hendes kølige professionalisme gør chokket efter overfaldet - og Tonya Hardings efterfølgende mediestorm - endnu mere håndgribeligt.

Tonya harding gennem barndom og ungdom

Figurer knyttet direkte til “the incident”

1. Ricky Russert - Shane Stant
   Den faktiske gerningsmand med koben i hånden. Russert spiller Stant som både målrettet og skræmmende uforstående for kaosset, hans handling udløser.
2. Anthony Reynolds - Derrick Smith
   Jeff Gillooleys ven, der fungerer som mellemmand og logistiker i den katastrofale plan - et nøgternt portræt af småkriminel inkompetence.

Tilsammen sørger disse skuespillere for, at I, Tonya aldrig føles som enone-woman-show. Hver birolle tilføjer nuancer - fra skøjtebanensperfektionisme til baglokalernes konspirationer - og sikrer, at filmens miks af sort humorog tragisk realisme rammer plet.

Australsk-fødte Craig Gillespie, der tidligere har balanceret sort humor og følelser i “Lars and the Real Girl” og senest “Cruella”, blev valgt for netop sin evne til at forene komedie og drama. I I, Tonya arbejder han med:

• Mockumentary-greb: Fiktive “talking heads”-interviews, hvor figurerne taler direkte til kameraet.
• Fjerde væg-brud: Tonya kommenterer selv handlingen i real-tid - et stilistisk valg, der understreger filmens leg med sandhed og hukommelse.
• Råt 90’er-look: Håndholdt kamera, 4:3-billedudsnit i arkiverede segmenter og et farvepalette, der emmer af VHS-æraens sportsudsendelser.

Producerholdet - Foran og bag kameraet

Produktionsselskaberne

• LuckyChap Entertainment - grundlagt af Robbie & Ackerley med fokus på kvindecentrerede fortællinger. I, Tonya blev LuckyChaps første Oscar-nominerede projekt.
• Clubhouse Pictures - Unkeless’ selskab, kendt for “The Hunger Games”-franchisen. Bidrog med erfaring i at styre store ensembleproduktioner på stramt budget.

Kreative nøglevalg der formede filmen

1. Musik og lyd: 70’ernes og 80’ernes rockhits (Blondie, ZZ Top) driver fortællingens puls frem og kontrasterer de mørke begivenheder.
2. CGI & stunt-skating: Robbie udførte en del af sine egne spring, mens visuelle effekter og stand-ins hjalp med de mere ekstreme triple axels.
3. Kostumer: Designer Jennifer Johnson genskabte Hardings hjemmelavede glimmerskrud - et vigtigt symbol på outsider-rollen i en ellers poleret sport.
4. Redigering: Tatiana Riegel (Oscar-nomineret) klipper hurtigt mellem interviews, konkurrence og privatliv, så publikum konstant mindes om, hvor subjektiv sandheden er.

Resultatet er et levende, skarpt portræt, hvor I, Tonya føles lige så uforudsigelig som hovedpersonen selv - et direkte produkt af den tætte synergi mellem instruktør, producere og selskaberne bag.

Før du dykker længere ned i rollelisten og de mange fakta, kan du få den bedste forsmag på filmens tone og tempo ved at se den officielle trailer her:

Mens du ser (eller gense) klippet, kan du med fordel holde øje med følgende:

1. Raketfart fra første sekund: Traileren skifter lynhurtigt mellem interviews, isdans og avisoverskrifter - præcis som filmen blander mockumentary-stil med intense konkurrencescener.
2. Humoristiske stikpiller midt i alvoren: Læg mærke til, hvordan en rå bemærkning fra LaVona (Allison Janney) eller en akavet Jeff (Sebastian Stan) pludselig bryder den dramatiske spænding. Det er filmens signatur - komik og tragedie side om side.
3. Margot Robbies totale forvandling: Fra blå øjenskygge til 90’er-frisure og røde følelsesudbrud på isen - traileren afslører, hvor fysisk og mentalt Robbie kaster sig ind i rollen som Tonya.
4. Nedslag i nøglescener: Et kort glimt af knæ-angrebet på Nancy Kerrigan (Caitlin Carver), FBI-besøg i et beskedent køkken, og Tonya der lander sin ikoniske triple axel. Små sekunder, som lover både sportsånd og true-crime spænding.
5. Musik og klipning skruer op for perioden: Soundtracket trækker på rockklassikere fra 70’erne og 80’erne, mens hurtige freeze-frames og datidens TV-billeder forankrer dig i 90’er-æstetikken.

Når du har fået pulsen op af traileren, kan du fortsætte herunder og læse mere om filmens cast, de kreative kræfter bag kameraet og de små detaljer, der gør I, Tonya til noget helt særligt.

Kuriositeter og små detaljer

1. Virkelighed møder fiktion: Den rigtige Tonya Harding optræder kort som sig selv via arkivoptagelser i filmens slutmontage. Det er første gang, hun ses i en større spillefilm om sin egen historie.
2. Tre skuespillere - én Harding:
   • Maizie Smith spiller Tonya som 3½-årig.
   • Mckenna Grace (kendt fra “Gifted”) dækker årene 8-12.
   • Margot Robbie tager over som den voksne Tonya - og fungerer samtidig som med-producent.
3. Fiktiv journalist: Bobby Cannavale spiller tv-reporteren Martin Maddox, en sammensat, fiktiv karakter inspireret af flere virkelige sportsjournalister fra 90’erne. Rollen giver manuskriptet frihed til at kommentere mediespektaklet omkring sagen.
4. Skurkene i kulissen: Ricky Russert (Shane Stant) og Anthony Reynolds (Derrick Smith) portrætterer de to mænd, der i virkeligheden slog Nancy Kerrigan med en stålstang - et af sportshistoriens mest berygtede overfald.
5. Klassisk mockumentary-greb: Filmen benytter talking-head-interviews, hvor karaktererne taler direkte til kameraet - et greb instruktør Craig Gillespie lånte fra dokumentargenren for at understrege, at alle i historien har deres egen “sandhed”.
6. Oscarnoter: Allison Janney vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin rå og humoristiske præstation som Tonyas mor, LaVona.
7. Fra side om side til skøjteis: Caitlin Carver, der spiller Nancy Kerrigan, lærte grundlæggende kunstskøjteløb specielt til filmen - tidligere havde hun primært danseerfaring fra tv-serien “Hit the Floor”.
8. En runde mere: Little Man, der figurerer som “LaVona’s Sixth Husband” på rulleteksterne, var i virkeligheden filmholdets elektriker, som sprang til i sidste øjeblik, fordi de manglede en statur-skuespiller til scenen.

Med sin blanding af humor, tragedie og virkelige interviewslevn er I, Tonya et sjældent eksempel på en sportsbiografi, der tør lege med formen - helt ned til rulletekstens små, finurlige casting-valg.