Sådan får du gamle søgeresultater fjernet med GDPR
Har du nogensinde googlet dig selv og fået en klump i halsen over gamle artikler, pinlige billeder eller forældede jobopslag, der stadig ligger frit tilgængelige? Du er langt fra den eneste
Internettet glemmer aldrig - medmindre du beder det om det.
Siden indførelsen af GDPR har europæere fået en officiel “ret til at blive glemt”. Den giver dig mulighed for at få fjernet søgeresultater, der hænger fast i Googles hukommelse, selv når de ikke længere er retfærdige eller relevante for offentligheden. Men hvordan omsætter man paragraffer og lovtekst til konkrete klik på “Fjern”? Og hvad gør du, hvis kilden nægter at slette?
I denne guide guider IT Forum Danmark dig trin for trin gennem processen: fra forståelsen af lovgrundlaget, over de praktiske formularer hos Google og Bing, til kontakt med selve kilden og - hvis alt andet fejler - en klage til Datatilsynet. Du får også tjeklister, skabeloner og tips til, hvordan du fremover holder øje med dine digitale spor, før de skaber problemer.
Er du klar til at tage kontrollen tilbage over dit online omdømme? Så læs med, og lær sådan får du gamle søgeresultater fjernet med GDPR.
Forstå GDPR og 'retten til at blive glemt'
Den såkaldte “ret til at blive glemt” har siden 2014-dommen mod Google i EU-domstolen og senere med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) fået et fast juridisk fundament i artikel 17 - Retten til sletning. For dig som privatperson betyder det, at du i visse situationer kan kræve, at søgemaskiner som Google, Bing og DuckDuckGo fjerner (“deindekserer”) søgeresultater, der nævner dit navn eller andre personhenførbare oplysninger.
Hvornår giver gdpr dig krav på sletning?
- Oplysningerne er urigtige, vildledende eller åbenlyst forældede.
- Formålet med behandlingen er bortfaldet - fx et gammelt konkursregister, hvor fristen er udløbet.
- Du har trukket dit samtykke tilbage, og der er ingen anden lovlig grund til at behandle dataene.
- Indholdet udgør ulovlig behandling (f.eks. krænkende eller følsomme oplysninger offentliggjort uden lovhjemmel).
- Dine oplysninger er offentliggjort, mens du var mindreårig.
Bemærk, at søgemaskinerne foretager en konkret og individuel vurdering af hver enkelt anmodning. De tester, om dine interesser i privatliv vægter højere end offentlighedens ret til information.
Deindeksering versus sletning hos udgiveren
| Deindeksering (søgemaskine) | Sletning/ændring (udgiverens websted) | |
|---|---|---|
| Effekt | Siden kan stadig ligge online, men vises ikke længere i søgeresultater på de anførte navne- eller søgeord. | Indholdet fjernes, anonymiseres eller opdateres permanent ved kilden. |
| Fordele | Hurtigere, ofte et par uger. Kræver kun dialog med én part (søgemaskinen). | Lukker hullet én gang for alle; indholdet dukker ikke op via andre søgemaskiner, sociale medier eller backlink-tjenester. |
| Ulemper | Virker kun på den søgemaskine, du har anmodet; linket kan dukke op andre steder. | Kan være tidskrævende, afhænger af udgivers samarbejdsvilje og lokale presse-/arkivregler. |
Det er altså to forskellige rettigheder over for to forskellige dataansvarlige:
- Søgemaskinen (f.eks. Google Ireland Ltd.) - dataansvarlig for selve indekseringen.
- Udgiveren (nyhedsmedie, blog, forum) - dataansvarlig for det publicerede indhold.
I praksis kan en kombination af begge skridt være nødvendig, hvis du vil sikre, at materialet både er usynligt i søgninger og fjernet fra nettet.
Afvejning mod ytrings- og informationsfrihed
Artikel 17 er ikke absolut. Både GDPR og danske medieretlige regler beskytter presse- og ytringsfriheden. Søgemaskinerne spørger typisk:
- Offentlig interesse: Er du politiker, offentlig embedsmand eller virksomhedsejer, hvor oplysningerne har betydning for vælgere eller forbrugere?
- Tidsfaktor: Hvor lang tid er der gået siden hændelsen? Gamle forseelser mister vægt over tid.
- Oplysningens art: Er det følsomme persondata (helbred, seksualitet, religion) eller almindelige oplysninger?
- Kontekst og nøjagtighed: Er artiklen stadig aktuel og korrekt, eller mangler den væsentlig opdatering?
Som tommelfingerregel har private personer lettere ved at få fjernet gamle og irrelevante oplysninger end offentlige personer, hvor samfundets informationsbehov kan overtrumfe privatlivshensyn.
Hvad betyder “fjernelse” i praksis?
Når Google godkender din anmodning, vil det specifikke link ikke længere dukke op, når der søges på dit navn eller andre identificerende søgeord, du har angivet. Men:
- Linket kan stadig findes via generiske søgninger, fx “site:eksempel.dk emnet”.
- Andre søgemaskiner viser det stadig, indtil du anmoder dem særskilt.
- Direkte besøg på siden (bookmarks, sociale delinger) forbliver mulige.
For at sikre fuld effekt bør du derfor:
- Anmode alle større søgemaskiner om deindeksering.
- Overveje at kontakte udgiveren for at få indholdet redigeret eller fjernet helt.
I de følgende afsnit dykker vi ned i, hvordan du konkret dokumenterer din sag, udfylder formularerne hos Google og Bing, og hvordan du følger op, hvis du møder modstand. Med den rette forberedelse kan du som regel få uaktuelle eller urimelige oplysninger gemt væk - uden at krænke andres ret til at udtrykke sig.
Vurdering og dokumentation: Opfylder indholdet kriterierne?
Inden du kaster dig over Googles formular, er det værd at lave en kritisk forhåndsvurdering. Søgemaskinerne (og datatilsynene) opererer med nogle veldefinerede kriterier, som stammer direkte fra GDPR art. 17 samt EU-domstolens praksis.
1. Hvornår taler reglerne for fjernelse?
| Typisk berettiget | Hvorfor? |
|---|---|
| Urigtige oplysninger | Indholdet indeholder faktuelle fejl eller falske anklager, der kan dokumenteres. |
| Forældede eller irrelevante data | Oplysningerne har mistet deres aktualitet (fx en gammel inkassosag, der er afsluttet). |
| Uforholdsmæssige konsekvenser | Eksponeringen er ude af proportion i forhold til formålet (navn i lille lokalnyhed topper stadig søgeresultater). |
| Følsomme personoplysninger | Helbredsforhold, politiske eller religiøse overbevisninger, seksuel orientering m.m. |
| Mindreårige | Billeder, navne eller andre data om børn kræver særligt tungtvejende grunde for at blive stående. |
| Doxxing og privat info | Personnumre, adresser, telefonnumre, GPS-koordinater, kontoudtog osv. |
2. Hvornår vil søgemaskinen som oftest afslå?
- Aktuelle nyhedshistorier, hvor offentligheden har et legitimt informationsbehov.
- Oplysninger om offentlige personer (politikere, topledere, kendisser), især hvis indholdet vedrører deres offentlige virke.
- Sager med domfældelser for alvorlig kriminalitet, hvor der endnu ikke er forløbet “tilstrækkelig tid”.
- Indhold der er nødvendigt for ytrings- eller pressefriheden, f.eks. kritiske anmeldelser.
Tip: Er du i tvivl, så tjek Googles egen årlige Transparency Report for eksempler på godkendte og afviste anmodninger.
3. Dokumentation - Lav din egen “sagsmappe”
Søgemaskinerne skal kunne verificere både identitet og grundlag. Jo mere konkret du kan være, desto hurtigere og mere glat går processen.
- Præcise URL’er - alle links, inkl. mobile AMP-versioner.
- Relevante søgeord - fx dit fulde navn, kaldenavn eller firma.
- Skærmbilleder - vis hvordan søgeresultatet ser ud, og marker problematiske udsnit.
- Datoer - hvornår blev indholdet offentliggjort, og hvornår tog du screenshot?
- Kort begrundelse - 2-3 linjer pr. URL (“Fejlagtigt CVR-nummer, afsluttet konkurs 2016”).
- Legitimation - pas eller kørekort (slør CPR-nr.). For børn: forældres legitimation + fødselsattest.
- Eventuel fuldmagt - hvis du handler på vegne af en anden.
Når du har disse elementer parat, vil den efterfølgende formularudfyldelse tage få minutter og øge chancen for, at Google, Bing m.fl. vurderer din sag korrekt første gang.
Trin-for-trin: Anmodning til Google, Bing m.fl.
At indsende en GDPR-anmodning til en søgemaskine er ikke svært, men små fejl kan forsinke processen i ugevis. Følg trinene herunder for at øge chancen for et hurtigt og positivt svar.
- Forbered dine bilag
Inden du åbner formularen, skal du have følgende klar som PDF/JPEG:- Kopi af gyldig legitimation (pas, kørekort eller nationalt ID-kort). Skjul CPR-nummer og kontrolcifre - søgemaskinerne vil kun se navn, billede og udløbsdato.
- En kort, sammenhængende begrundelse (max. 2.000 tegn). Se tip i punkt 5.
- Præcise URL’er (én pr. linje) samt søgeord, der fører til resultaterne - fx dit fulde navn.
- Eventuelle skærmbilleder, hvis indholdet er flygtigt eller bag login.
- Find den rigtige formular
Tip: Brug altid formularen for det land, du har bopæl i. Google lader dig vælge Country of residence; vælg “Denmark”, også selv om domænet er google.com.Søgemaskine Link til GDPR-formular Google Anmodning om fjernelse i henhold til EU-databeskyttelseslov Bing (Microsoft) Right to Be Forgotten DuckDuckGo, Qwant m.fl. Mail til privacy-afdeling (link findes typisk i deres Privacy Policy). - Udfyld kontaktoplysninger præcist
Brug dit fulde navn som det står på legitimationen, og den e-mail du vil have svar på. Ved fælles anmodning (fx forældre til et barn) skal begge parter underskrive eller vedlægge fuldmagt. - Indtast URL’er og søgeudtryk
- Indsæt fulde URL’er inkl. http/https - én pr. linje; maks. 1.000 pr. formular hos Google.
- Angiv det eller de nøjagtige søgeord, hvor indholdet vises. Eksempel: “
Peter Jensen Aarhus”. - Marker ved billeder: Google giver mulighed for at tilføje Image URLs separat.
- Skriv en skarp begrundelse
Brug GDPR artikel 17 ordlyd, og strukturer den således:- Hvad: “Artiklen fra 2012 hævder fejlagtigt, at jeg er tiltalt. Anklagen frafaldt året efter.”
- Hvorfor er det problematisk i dag: “Oplysningen er urigtig og skader mine jobansøgninger.”
- Proportionalitet: “Oplysningen er 11 år gammel, ikke længere af offentlig interesse og vises højt på mit navn.”
- Bilag: Henvis til PDF med frifindelsesdom, hvis relevant.
- Vedlæg legitimation og send
Upload eller vedhæft ID. Sæt kryds i boksen for digital underskrift, og indsend. Du modtager en kvitteringsmail med sagsnummer. - Håndtér caches og snippets
Når et resultat fjernes, kan selve siden stadig ligge i cache. Hos Google kan du anmode om fjernelse af cache og snippet separat - indsend først efter at deindekseringen er godkendt.
Hvornår kan du forvente svar?
| Søgemaskine | Foreløbigt svar | Endelig afgørelse |
|---|---|---|
| 0-2 uger | 2-8 uger | |
| Bing | 1-3 uger | 3-10 uger |
Kompleksitet (antal URL’er, offentlige roller, straffesager) kan forlænge sagsbehandlingen.
Hvis du får afslag
- Læs begrundelsen grundigt. Google forklarer ofte om offentlig interesse eller manglende dokumentation.
- Supplér beviser (fx domsudskrifter, rettelser fra udgiveren) og bed om fornyet vurdering. Brug samme sagsnummer i emnefeltet.
- Klag til Datatilsynet (eller anden national myndighed) hvis du mener, at søgemaskinen ikke har levet op til GDPR. Vedlæg hele korrespondancen.
Ekstra tip
- Fjern/ændr indholdet ved kilden før du beder søgemaskinerne - det styrker din sag.
- Indsend kun én formular pr. person; opdater med nye URL’er senere via sagsnummeret.
- Husk, at fjernelse kun gælder EU-domæner. Uden for EU vises resultaterne stadig, medmindre kilden selv sletter dem.
Med en velstruktureret indsendelse, tydelig dokumentation og realistiske forventninger øger du chancen for, at dine gamle søgeresultater hurtigt forsvinder fra Googles og Bings overflade.
Kontakt kilden: Få indholdet ændret, anonymiseret eller fjernet
Selv om retten til at blive glemt ofte bruges over for søgemaskiner, er det som regel hurtigst og mest varigt at få redigeret eller fjernet selve kildeteksten. Når indholdet ændres hos udgiveren, slipper du for at jagte kopier, caches og spejle, og søgemaskiner opdaterer typisk deres indeks automatisk.
Sådan griber du det an - Trin for trin
- Find den rette kontaktperson
- Kig efter faner som “Kontakt”, “Om os”, “Impressum” eller “Redaktionen”.
- Tjek artiklens byline for en mailadresse eller Twitter-profil.
- Brug WHOIS-opslag (ex. DK-Hostmaster) for at finde domænets registrant og eventuelle
abuse@- ellerprivacy@-adresser. - Hvis siden drives af en virksomhed, slå den op i CVR-registret og ring til hovednummeret.
- Skriv en kort, høflig og præcis anmodning
Hold tonen professionel-antag, at modtageren vil hjælpe dig, men mangler de rette oplysninger.
Gør Undgå Angiv præcis URL og citér den problematiske passage. “Der står noget grimt om mig på jeres site …” Forklar kort, hvorfor det er urigtigt, forældet eller krænkende i GPDR-forstand. Lange følelsesladede forklaringer uden reference til fakta. Vedhæft dokumentation (domsudskrift, ID m.v.). At linke til tilfældige blogindlæg som “bevis”. Foreslå en konkret løsning (se næste punkt). Kræve erstatning eller true med retssag i første mail. - Hvilke ændringer kan du bede om?
- Opdatering: Korriger faktuelle fejl eller tilføj nyere kontekst.
- Anonymisering: Fjern navn, adresse, billede eller andre direkte identifikatorer.
-
Noindex: Tilføj
<meta name="robots" content="noindex">ellerX-Robots-Tag: noindexi HTTP-headeren, så siden forsvinder fra søgeresultater uden at blive slettet. - Fuldt takedown: Slet hele artiklen, PDF’en, billedet eller videoen.
- Redigering af mediebibliotek: Beskær eller slør ansigter, fjern EXIF-data m.m.
- Afvent svar og giv en rimelig tidsfrist
EU-GDPR foreskriver normalt en måned, men små blogs kan have brug for længere tid. Sæt en dato og tilbyd at levere yderligere info.
- Eskalér ved inaktivitet eller afslag
- Gentag anmodningen venligt med din første mail i citering.
- Kontakt hostingudbyderen (fremgår ofte af WHOIS). De fleste hosts har en “abuse”-procedure for ulovligt eller personfølsomt indhold.
- Dokumentér alle forsøg - de kan bruges, hvis du ender hos Datatilsynet eller i retten.
Tekniske alternativer - Fordele og ulemper
| Metode | Fordel | Begrænsning |
|---|---|---|
| robots.txt-blokering | Nemt at implementere; ingen ændring af indhold. | Siden kan stadig åbnes direkte via URL; enkelte bots ignorerer blokering. |
Meta noindex
| Fjerner både cache og snippet hos de fleste søgemaskiner. | Virker først, når siden crawles igen; indholdet ligger stadig offentligt. |
HTTP-header X-Robots-Tag: noindex
| Kan sættes på filer (PDF, billeder) uden at redigere selve filen. | Kræver serveradgang-ikke muligt på alle CMS’er. |
| Sletning/erstatning af fil | Endegyldigt væk, intet at indeksere. | Delte links og citationer brydes; historisk indhold forsvinder. |
Praktisk eksempel på mailskabelon
Emne: Anmodning om anonymisering / noindex af artikel (GDPR art. 17)Kære [Navn / Redaktion],Jeg skriver vedrørende følgende side på jeres website:https://eksempel.dk/nyheder/2015/04/01/profil-interviewOplysningerne om mig (navn + billede) er forældede og skaber i dagurimelige problemer for min jobsøgning. Jeg anmoder derfor - med henvisningtil GDPR art. 17 - om enten: a) at mit fulde navn og foto fjernes/anonymiseres, eller b) at siden forsynes med "noindex"-tag, så den ikke længere vises i søgninger.Vedlagt finder I en kopi af mit pas samt skærmbillede fra Google.Jeg ser frem til jeres bekræftelse inden 30 dage. Kontakt mig gerne,hvis I har brug for supplerende dokumentation.Med venlig hilsen[Navn][Telefon]
En venlig, faktabaseret og handlingsorienteret tilgang giver typisk det bedste resultat - og sparer både dig og udgiveren for tid og bøvl.
Opfølgning, tidsfrister og klage – samt forebyggelse
Når først din anmodning er sendt, er halvdelen af arbejdet gjort. Den anden halvdel handler om at følge op, klage hvis nødvendigt - og ikke mindst at forebygge, at problemet opstår igen.
Standardfrister - Og hvad du gør, hvis intet sker
- Typisk svartid: Både søgemaskiner og indholdsudgivere skal principielt reagere “uden unødig forsinkelse og senest inden for en måned” (GDPR art. 12, stk. 3).
- Udskydelse: Ved komplekse sager kan fristen forlænges med to måneder. Du skal i så fald have en begrundet meddelelse om forlængelsen, inden den oprindelige måned er gået.
-
Milepæle til kalenderen:
- Dag 0: Anmodning sendt.
- Dag 7-10: Kvittering eller sagsnummer bør modtages.
- Dag 30: Endelig afgørelse - eller besked om udsættelse.
- Dag 90 (ved udsættelse): Seneste lovlige dato for svar.
Hører du intet, kan du sende en kort, høflig rykker med emnet “Opfølgning på GDPR-anmodning, sagsnr. XXXX”. Vedhæft den oprindelige anmodning og mind om fristen.
Sådan klager du til datatilsynet
Hvis din anmodning bliver afvist - eller du slet ikke får svar - kan du klage til Datatilsynet. Proceduren er enkel, men kræver et godt papirspor:
- Saml dokumentation
- Kopi af din oprindelige anmodning.
- Alle svar/afslag fra søgemaskinen eller udgiveren.
- Eventuelle rykkere, kvitteringer og automail-svar.
- Skærmbilleder af søgeresultaterne (med dato) og de URL’er, det drejer sig om.
- Legitimationskopi (pas eller kørekort), hvis sagen kræver identitetsbekræftelse.
- Udfyld Datatilsynets online-formular
Findes på datatilsynet.dk. Angiv kort:- Hvem du har klaget til (Google, Microsoft Bing, nyhedsmedie osv.)
- Datoer for anmodning og eventuelle svar
- Hvorfor du mener, at svaret er utilstrækkeligt eller ulovligt
- Vedhæft bilagene og klik Send. Du modtager en kvittering med journalnummer.
Datatilsynet oplyser typisk en sagsbehandlingstid på 3-6 måneder - længere ved komplekse sager.
Forebyggelse og løbende kontrol
| Handling | Hvorfor / Hvordan |
|---|---|
| Opsæt Google Alerts | Modtag mail, når dit navn eller e-mail dukker op på nettet. Brug også alternative stavemåder og gamle brugernavne. |
| Ryd op i gamle profiler | Luk eller anonymisér gamle sociale medier, forums og gamer-tag-konti. Jo mindre efterladt data, jo færre kommende hits. |
| Begræns datalæk hos datamæglere | Kontroller sites som Have I Been Pwned. Brug “opt-out”-links hos data-brokers som Spokeo, Whitepages m.fl. (EU-varianter). |
| Aktiv online tilstedeværelse | Skriv nye, positive artikler eller SoMe-opslag. Friske, troværdige hits skubber gamle søgeresultater længere ned. |
| Løbende kontrol hver 3. måned | Søg på dig selv i inkognito-tilstand. Notér uønskede resultater i et regneark med dato og URL. |
Tip: Overvej en VPN når du selv-googler, så du ser neutrale resultater uden lokal personalisering. Det afslører hurtigere, hvad andre faktisk finder om dig.
Ved at kende fristerne, dokumentere nøje og tænke proaktivt om dit digitale fodaftryk, sikrer du, at dine oplysninger ikke kun bliver fjernet - men også forbliver fjernet.
Indholdsfortegnelse
- Forstå GDPR og 'retten til at blive glemt'
- Hvornår giver gdpr dig krav på sletning?
- Deindeksering versus sletning hos udgiveren
- Afvejning mod ytrings- og informationsfrihed
- Hvad betyder “fjernelse” i praksis?
- Vurdering og dokumentation: Opfylder indholdet kriterierne?
- 1. Hvornår taler reglerne for fjernelse?
- 2. Hvornår vil søgemaskinen som oftest afslå?
- 3. Dokumentation - Lav din egen “sagsmappe”
- Trin-for-trin: Anmodning til Google, Bing m.fl.
- Kontakt kilden: Få indholdet ændret, anonymiseret eller fjernet
- Sådan griber du det an - Trin for trin
- Tekniske alternativer - Fordele og ulemper
- Praktisk eksempel på mailskabelon
- Opfølgning, tidsfrister og klage – samt forebyggelse