Skal jeg vælge en NVMe-SSD med PCIe 4.0 eller 5.0 nu?
“PCIe 4.0 er lynhurtig - PCIe 5.0 er lynhurtigere!” Sådan lyder slagordene fra hardware-producenterne, men hvad betyder det egentlig, når du bare vil have din næste NVMe-SSD til at booste Windows, spil eller videoprojekter? Skal du springe på det nyeste tog, eller er det klogere (og billigere) at blive stående på perronen et år eller to endnu?
Mens marketingmaterialet kaster om sig med gigabytes pr
sekund og farverige grafikkurver, gemmer der sig en mere nuanceret virkelighed under låget: controller-flaskehalse, NAND-grænser, termiske udfordringer - og ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt din CPU, dit motherboard og dine arbejdsopgaver overhovedet kan udnytte al den ekstra båndbredde.
I denne artikel dykker vi ned i forskellene på PCIe 4.0 og 5.0, afslører hvornår du reelt mærker hastighedsgevinsten, og giver konkrete købsråd frem mod 2025. Uanset om du er kontorbruger, gamer, kreativ skaber eller hardcore entusiast, finder du svarene lige her - serveret af IT Forum Danmark | Din hjælpende hånd på nettet. Lad os komme i gang!
Hvad er forskellen på PCIe 4.0 og 5.0 i praksis?
Når vi taler NVMe-SSD’er er PCI Express selve “motorvejen”, og skiftet fra 4.0 til 5.0 fordobler båndbredden pr. bane: 16 GT/s → 32 GT/s. Det betyder, at en ×4-forbindelse (typisk for M.2-drev) teoretisk hopper fra ca. 8 GB/s til 16 GB/s.
| Standard | Overførselshastighed pr. bane | Maks. ×4-båndbredde |
|---|---|---|
| PCIe 3.0 | 8 GT/s | ~4 GB/s |
| PCIe 4.0 | 16 GT/s | ~8 GB/s |
| PCIe 5.0 | 32 GT/s | ~16 GB/s |
Latency er mindre træls at fordoble end båndbredde: overgangen til 5.0 barberer link-latency ned med få nanosekunder, men hele I/O-stakken (queue-dybde, controller-pipeline, CPU-interrupts) betyder, at forskellen i praksis ligger i 2-3 % område - næsten umærkelig for de fleste workloads. Meget større er gevinsten når en ny PCIe 5.0-controller (f.eks. Phison E26 eller Silicon Motion SM2508) kombineres med hurtigere ONFi 5.0-NAND med >2400 MT/s interface; her kapper man antallet af NAND-kanaler ned, men holder throughput oppe og reducerer intern ventetid. Alligevel: tilfældige 4 KB-adgange (det, der får Windows til at føles “snappy”) lander ofte under 1200 K IOPS på både 4.0- og 5.0-drev - fordi NAND-flash ikke magter mere uden massiv parallellisering.
Med dobbelt båndbredde følger mere varme. PCIe 5.0-drev trækker typisk 10-14 W under tung sekventiel belastning mod 6-8 W for high-end 4.0. Resultatet er høje temperaturer (>80 °C) og termisk throttling hvis ikke køleplade eller aktiv blæser indgår. På desktop kræver det et bundkort med LGA1700/AM5-platform og chipset med PCIe 5.0-baner koblet til CPU’en (Z690/Z790, X670/B650 osv.) samt et M.2-slot forbundet som PCIe 5.0 ×4 - mange har kun ét. Alle NVMe-drev er dog fuldt bagudkompatible: et 5.0-drev i et 4.0-slot kører blot langsommere, og omvendt. På laptops er 5.0 endnu sjældent pga. varmebudget og plads til køling, mens PlayStation 5 fortsat kun understøtter PCIe 4.0.
Endelig er der kløften mellem syntetiske benchmarks og oplevet hastighed. CrystalDiskMark viser måske 13 GB/s læsning, men Windows-boot eller spilstartere flytter hovedsageligt småfiler og metadata. Her dominerer queue depth ≤4, og forskellen mellem 4.0 og 5.0 kan ende på 0-5 %. Først i tunge, lineære workloads - f.eks. 8K ProRes 422 HQ-videostrømme eller DirectStorage-optimerede spil, der laster gigabytes ad gangen - nærmer man sig de ekstra sekunder man sparer. Moralen: båndbredde er fedt på papir, men flaskehalsen flytter sig hurtigt til NAND, køling eller softwaren der skal gøre brug af den.
Hvornår kan PCIe 5.0 betale sig – dine arbejdsopgaver og flaskehalse
Med en rå båndbredde på op til 14-15 GB/s (x4-spor) løfter PCIe 5.0 NVMe-drev loftet for de mest I/O-tunge opgaver, hvor millisekunder bliver til mikrosekunder. Du vil mærke forskellen her:
- 4K/8K videoredigering: Tidslinjer med flere RAW-streams, high-bitrate codecs og proxy-fri redigering flytter sig fra snert af hakken til helt flydende afspilning, især når du scruber eller udfører real-time colour grading.
- Store datasæt, forsknings-workloads & virtuelle maskiner: Databaser på flere hundrede GB eller mange samtidige VM-diske kan levere hurtigere cold-boot og snapshots, fordi kø-dybderne udnyttes bedre.
- Massiv filkopiering/backups: Overførsler i 10-100 GB-størrelsen går betragteligt hurtigere mellem to 5.0-drev eller fra 5.0 til RAM-disk, hvilket skærer minutter af hver batch-proces.
- Microsoft DirectStorage & fremtidige spiltitler: Når GPU’en må hente teksturer direkte, reducerer 5.0 flaskehalse yderligere og kan forkorte “shader compilation”-stutters i næste generation AAA-titler.
- Gaming-loadtider (selv med nuværende DirectStorage-implementeringer)
- Boot- og app-starter, browser-caching og kontorarbejde
- “Småfils”-workloads som kodekompilering eller foto-biblioteker, hvor latency og CPU-cache er større faktorer end sekventiel hastighed
Højere hastigheder kommer dog med en pris: varme og strøm. De første PCIe 5.0-controllere sluger op til 10 W alene, hvilket kan få selv et gennemsnitligt 2 TB-drev til at nå 80 °C under langvarig belastning. Det kræver aktive køleløsninger (blæser- eller heat-pipe-heatsinks), som igen øger støjniveauet og kan kollidere med store GPU-er. Et 4.0-drev kan ofte nøjes med et passivt M.2-skjold uden termisk throttling. Derudover stiger risikoen for firmware-bugs og NAND-slitage, fordi 5.0-drev opererer tættere på grænserne for både controller-clock og NAND-kanaler; hold derfor øje med TBW-tal, garanti og hyppige firmware-opdateringer. Samlet set er 5.0 dig værd, hvis du har et arbejdsflow der kapper minutter af dagen, og du er klar til ekstra køle-/støj-budget - ellers får du en køligere, billigere og næsten lige så hurtig oplevelse ved at blive på PCIe 4.0 lidt endnu.
Købsråd 2025: Hvad bør du vælge nu?
Hvilken type bruger er du? Gå efter en PCIe 4.0-SSD med fornuftig pris pr. gigabyte, hvis du primært laver kontor- og hverdagsopgaver (Word, mail, let billedredigering); her er 1 TB med DRAM-cache nok. Til mainstream-gaming er 4.0 stadig sweet-spot: vælg 1-2 TB, minimum 7000 MB/s læs, DRAM eller HMB-løsning og en TBW/garanti på ≥600 TBW/5 år. Er du creator med 4K-/8K-redigering eller tunge Lightroom-kataloger, så sigt efter 2-4 TB 4.0-drev med stor SLC-cache, DRAM og høj IOPS. Entusiasten, der kører flere VM’er eller vil teste Microsoft DirectStorage, kan overveje de første PCIe 5.0-modeller-men kun de hurtigste (≥10 GB/s), og vær parat til dyrere € pr. GB og kraftige heatsinks.
Stationær, bærbar eller konsol? På stationære pc’er har du som regel plads til ekstra M.2-kølere og et bundkort med 4.0-slots; her er 4.0 det sikre valg, mens 5.0 kun giver mening på Z790/X670E-platforme med native 5.0-slots og aktiv køling. I bærbare er termisk budget stramt-prioritér 4.0-drev med lavt strømforbrug (<5 W) og tyndt label-heatsink. DRAMless-modeller med HMB fungerer fint til ultrabooks, men gå ikke under 1 TB pga. faldende write-hastighed når cachen fyldes. Til PS5 gælder Sonys krav om 5500 MB/s læs; et 4.0-drev som Samsung 990 Pro eller WD SN850X + lav profil-heatsink er stadig det mest pris-/ydelsesvenlige valg i 2025.
Fremtidssikring & opgraderingsstrategi: PCIe 4.0 vil forblive mainstream til mindst 2027, så køb hellere mere kapacitet (2 TB) end at betale merprisen for 5.0 lige nu. Vælg modeller med opdaterbar firmware (f.eks. via NVMe-Toolbox) og høj TBW, så du kan flytte drevet til næste system uden bekymring. Skift først til 5.0 når: 1) du alligevel opgraderer til næste CPU/platform med flere 5.0-baner, 2) din arbejdsproces konstant flytter >100 GB filer, eller 3) DirectStorage-optimerede spil faktisk udnytter >10 GB/s - ellers får du mest værdi ved at vente på anden generation 5.0-controllere, lavere priser og mere raffinerede køleløsninger.